Page 6 - Tankebrev 3 2017

Velsign du Konge og Folk og Rige! I Lys lad herlig din Aand nedstige! Fra Danmark tage du ei din Haand, Mens høie Skjoldunger Spiret føre! Naar fromme Hjerter foreent sig røre, Du vække atter den danske Aand! (sst. s. 374) Og Folk og Konge den Bøn istemte. Skjoldungen aldrig den Dag forglemte. (sst.) Valdemar den Store (1131-1182) Konge af Danmark fra 1157, søn af Knud Lavard. Digtet slutter med en omskrivning af indledningens ord til ”den Slægt, der dø-de”, her rettet til biskop Absalon: Da reis dig atter fra Altergraven, Du høie Axel med Bispestaven! Advar os for Udslettelsens Dom, Og viis os, hvorfra vor Frelse kom! Da stig af Graven til Kamp igjen, Henfarne Konge med dine Mænd! […] I ryste Sjælen og vække Aanden! I styrke Hjertet og ruste Haanden Til dansk og stor og til herlig Iid, Til Danmarks Frelse i Nødens Tid! Biskop Absalon - Roskilde Domkirke Kong Valdemar og biskop Absalon er hver for sig skildret som folkets og kir-kens og sammen som det kristne danske folks repræsentanter. I deres samtid løf-tede de Danmark ud af den nationale op-løsnings kaos, og sammen er de Inge-manns samtidige Danmarks historisk po-etiske rollemodeller. De seks historiske digte og romaner udfolder, som Inge-mann skriver 1844 i forordet til anden udgave af Waldemar den Store og hans Mænd: Dronning Margrete 1. (1353-1412) Regerede over Danmark, Norge og Sverige. Hun blev begravet i Sorø, men blev flyttet til Roskilde i 1413. Den Idee, der i den romantiske Tids Characteer sammenknytter den hele mangfoldige Handling med alle dens til-dels episodiske Billeder af Folkelivet, Heltelivet og Kjærlighedslivet, fremtræ-der heelt igjennem i Pagt med den Aand, der leder alle Begivenhederne til eet fælles Maal: Folkets Gjenforening i Gudsfrygt, Kjærlighed og Sandhed. (s. VII)