Page 8 - Tankebrev 3 2017
P. 8

  Udsnit af Reformationsmonumentet på Bispe-torvet i København. Relieffet viser elementer i den evangeliske gudstjeneste efter reformatio-nen. Til højre ses Sjællands første lutherske biskop (fra 1537), Peder Palladius, prædike.  Ingemann lå på linje med den almin-delige opfattelse i hans samtid af den lu-therske reformations betydning som den gennemgribende frisættelse af kirken og de enkelte kristne med ikke mindst Mar-tin Luther som den store frihedshelt. Sammen med Grundtvig adskiller Inge-mann sig imidlertid fra de fleste i samti-den ved ikke at lægge hovedvægten på det enkelte menneskes og kirkens frihed, men på Guds ords frihed. Dybest set var det efter Ingemanns opfattelse Guds le-vende ord (Kristus!), der - med Luther og de øvrige reformatorer som Helligåndens redskaber - frigjorde sig fra pavekirkens formynderi og skabte et levende, umid-delbart fællesskab mellem Gud og men-nesker. Den frihed og det fællesskab, der også i Ingemanns samtid stod på spil, og som alle kristne, læge som lærde, skulle tilegne sig og gøre sit for at sikre. Ingemanns troshelte var Martin Lu-ther og Hans Tausen. Det var dem, der havde vist vejen frem, eller rettere tilbage til Bibelen og til Jesus Kristus. I sine re-formationsdigte skildrer Ingemann re-formationens – Luther i Tyskland og Tau-sen i Danmark – opgør med pavekirkens klosterfromhed. Som den gode luthera-ner, Ingemann på sin måde var, kunne han ikke ophøre med at takke for og glæ-de sig over, at reformationen havde givet kristne mennesker og hele samfundet, folket, det umiddelbare forhold til Gud tilbage, gennem Bibelen og Guds kærlig-hed og vilje til det enkelte menneske uden om pave, præster og munke. Reformatio-nen betød for Ingemann frelse og frihed uden kirkens formynderskab. Det skriver han i sine reformationssange. Det er det budskab, han gennem disse sange giver videre til sin samtid og til os.    Ingemanns omtalte Höimesse=Psalmer til Kirkeaarets Helligdage (1825).  Umiddelbart efter udgivelsen af Waldemar den Store og hans Mænd i 1824 udgav Ingemann i 1825 sine Höimesse-


































































































   6   7   8   9   10