B. S. Ingemann-Selskabet

Indeholder en række forhåndenværende billeder og dokumenter - og er langt fra en fuldstændig fremstilling.
I slutningen af billedteksten vil der ofte stå en henvisning til følgende værk af Kristian Nielsen: Håndbog i B. S. Ingemanns Liv og Forfatterskab, bind I-II. 2009, f.eks. ”H.I, s...”; her vil der formentlig være supplerende oplysninger i relation til det pågældende billede.
Benyt hjemmesidens Søgefunktion for at finde navne, destinationer og Ingemanns værker m.v. Personnavne kan yderligere slås op i registeret i bd. II af nævnte værk.
Afsnittet her om ”Ingemanns Liv og Levned” vil løbende blive tilført nyt materiale.

Torkildstrup Præstegaard & Kirke. H.I, s. 22
Foto: Lars Thorkild Bjørn

Johan Henrik Spur (1815-1868), søn af Franciska Spur, f. Ingemann,
og hustru Laura Spur, f. Hostrup (1814-1868). H.I, s. 55

Familien i København

Ingemanns navnkundige fætter Lars Swane (1790-1874)
& hustru Julie Annette Swane, f. Clausen (1795-1887).
Fætteren, Ingemanns første Barndomsven og Ungdoms Fortrolige, optræder i Ingemanns Levnetsbog (1862) som Fætteren fra Kjøbenhavn, jf. H.II, s. 403.
Nogle fortrolige breve (1806-08) fra Ingemann til fætteren er trykt i
Edda. Nordisk Tidsskrift for Litteraturforskning... 1922, s. 71-79.
Familien er fyldigt omtalt i Memoirer og Breve, udgivne af Julius Clausen og P. Fr. Rist. XXXIX. Blade af en Familie-Krønike, 1923 (optryk 1972), s. 120f. og 129.


Lars Swanes forældre :
Johanne Marie Swane, f. Gad (1767-1842) & Hans Swane (1753-1803),
bror til Ingemanns mor, Birgitte Ingemann (1751-1809), brygger, tømmerhandler og supercargo. Ingemann besøgte fætteren og dennes forældre i København, se ovenfor, på Graabrødre Torv (dengang nr. 123 - i dag tv. for Restaurant Peder Oxe).
Ingemann skrev følgende digte til tante Johanne :
Til en lykkelig Moder og Til Familien Swane (November 1813), jf. H.II, s. 40+46.


 
Lucie Marie Mandix (1792-1868), Ingemanns senere hustru
Formodet selvportræt. Privateje


Lucies underskrift, 1862

Nogle af Lucies slægtninge (flere fotograferet bag glas, derfor nogen genskin):

Thomas Martinus Braëm Galskjøt (1748-1828)
~ 10.7.1776 i Frue Kirke (Kbh.) med
Karen Hvistendahl (1757-1831). H.I, s. 24
- hun var Lucies moster og han, som var præst i Hyllested, viede Lucie og Ingemann
- tirsdag den 30. juli 1822 i Hyllested Kirke. H.I, s. 170


Jens Severin Hvistendahl Galskjøt (1797-1883)
- præst i Kolding fra 1837, i Holbæk fra 1849
~ 15.9.1832 i Odense med
Anna Elisabeth Johannette, f. Heide (1795-1861)
- han var søn af Lucies førnævnte moster Karen Galskjøt, f. Hvistendahl (1757-1831). H.I, s. 24
- hun var datter af Andreas Gram Heide (1760-1829) (se længere fremme!)
Bagpå billederne står at de er efter malerier af O. M. Bøgh 1836
(Ole Mathiasen Bøgh (1811-1838) malede fortrinsvis portrætter, jf.
Weilbachs Kunstnerleksikon; dog er overstående portrætter ikke nævnt).


En ældre Jens Severin Hvistendahl Galskjøt (1797-1883)
&
Holbæk Kirke (maleri fra 1850)


Isabella Maria Tabitha Smith, f. Galskjøt (1834-1921)
~ 19.6.1856 i Holbæk m.
Harald Lunding Smith (1832-1876), købmand i Holbæk
Ingemanns deltager ved brylluppet. H.I, s. 420
- hun var datter af førnævnte Jens Severin Hvistendahl Galskjøt (1797-1883)
- han var søn af Lars Chr. Smith (købmand i Holbæk fra 1852 til sin død)
- og Dorthea Cath Voigt
Stor efterslægt


Slagelse Latinskole, Ingemanns skole 1800-1806 - og Sct. Mikkels Kirke.
Julekort, sendt 1909. H.I, s. 26

Adam Gottlob Oehlenschläger
(1779-1850)

Procne. En Samling af Digte (udgives juli 1813),
med bl.a. Varners pöetiske Vandringer og Turnus. Digtsamlingen er udgivet på Boas Brünnichs forlag, jf. under 1811-12, hvor Ingemann selv betalte. H.I, s. 47


Hyllested Præstegaard
I 1813 besøger Ingemann og hans forlovede, Lucie Marie Mandix,
hendes moster og onkel, Karen Galskjøt, f. Hvistendahl (1757-1831) og pastor Thomas Martinus Braëm Galskjøt (1748-1828). H.I, s. 47
Foto: Lars Thorkild Bjørn

Ingemann skriver digtet I Hyllested (1813):

Muntre Lærker slaae -
Tusind Blomster smaa
Titte fra det Grønne -
Hvor de dog er skjønne!
Mon de ikke veed
Vor Lyksalighed?

Gud! hvor er du god!
Du os føle lod
Lærkens fryd i Luften,
Blomstens Aand i Duften,
Rene Aanders Lyst
Ved hinandens Bryst!

Senere tager de til Vollerslev Præstegaard, hvor Lucies morbror,
pastor Jens Hvistendahl (1761-1823) ~ 2° 22.1.1802 i Hyllested m. Inger Margrethe Braëm Galskjøt (1777-1831), datter af Lucies førnævnte moster, Karen Galskjøt, bor. H.I, s. 47


Vollerslev Kirke. Ældre postkort


Vollerslev Præstegård og Kirke. Foto fra februar 2009

Bakkehuset - Radering af Adolph Larsen, 1904

Adolph Engelbert Boye (1784-1851)
&
Peter Oluf (Ole) Brøndsted (1780-1842). H.I, s. 46

Adam Gottlob Oehlenschläger (1779-1850)
 &
 Jacob Peter Mynster (1775-1854). H.I, s. 46

Erich Christian Werlauff (1781-1871)
 &
 Just Mathias Thiele (1795-1874). H.I, s. 46


Som de fleste andre skønånder får Ingemann sine Bakkehus-navne:
Den Bedste, Hermelinet, Den lille nydelige hvide Dyr og Det lille fine Dyr.
 De unge fruer i København opkalder hvide nelliker efter Ingemann og kalder dem Ingemanns-Blomster.
Rakbek optager en stor del af Ingemanns digte m.v. i sine mange tidsskrifter. H.I, s. 46

Sophie Christiane Frederikke Brun, f. Münter (1765-1835)
- opsøgte Ingemann på Valkendorfs Kollegium for at indfange litterære løver til sin salon i Bredgade. Hun var begejstret for Ingemanns Valdemar Seier, 1826, som hun læste den to gange efter hinanden. H.I, s. 58

Frederikke og Constantin Brun ejede bl.a. Sophienholm ved Bagsværd Sø. Ingemann gæster stedet i 1815 - og formentlig også før.
Maleri af  Johan Ludvig Gebhard Lund (1777-1867), 1819-35.
Thorvaldsens Museum. H.I, s. 58 + 214

 

- og de to sørgespil Masaniello & Blanca. H.I, s. 61

 
Peter Thun Foersom (1777-1817)
 &
 Georg Julius Liebe (1788-1845)

 
Julegave & Reinald Underbarnet. H.I, s. 68

Hermann Ernst Freund (1786-1840)
Maleri af Carl Vilhelm Balsgaard (1812-1893), ca. 1843.
Kopi efter C. A. Jensens maleri fra 1819

Godset Brahetrolleborg - med kirken til venstre. Foto fra 1992

Ingemann forbereder tydeligvis rejsen til Italien. Han mødes med Frederik Schmidt (der har gjort turen før) flere gange og planlægger detaljer
 - og han studerer italiensk.


Reiselyren, 1820: I januar 1818 skriver han digtet:
Blik mod det Fjerne. (Januar 1818)
Her er kun 1. strofe gengivet. H.I, s. 77


Paketskib - skib beregnet til af fragte paketter (pakker) og passagerer.
Samme bådtype sejlede Ingemann og Frederik Schmidt med fra Københavns Toldbod 12. april 1818 til Kiel,  nemlig Paketskibet Marie Magaretha. - H.I, s. 79.


1. side af digtet Paketbaadfarten (April 1818)
jf. Reiselyren, 1820, s. 9. H.I, s. 82


Af  øvrige rejsefæller på første del af turen kan bl.a.  nævnes  kammerjunker Wilhelm Ludvig Carl von Rosen (1788-1853) (tv.), Ingemanns tidligere skole- og alumne-kammerat, kemikeren William Christopher Zeise (1789-1847) (th.), og en svensk grosserer, senere russisk vicekonsul, Claes Peijron (1790-1863). H.I, s. 79
 
Ingemann har opnået økonomisk støtte til sin rejse til Italien via kongen, Fr. VI (1768-1839); Fonden Ad usus Publicos bevilger i alt 2000 Rdl., som dækker hele perioden (12.4.1818-24.11.1819), jf H.I, s. 79-155
I det følgende vil rejsen være angivet, dels efter datoer, dels som fotos, digte, dokumenter, o.m.m.

Rejsen 1818-19
Datoer og Destinationer
- markeret med rødt i løbende tekst
Med indsatte fotos, digte og portrætter

1818

12.4.: Københavns - Kiel

15.4.: Kiel

Kiel - um 1855

18.4.: Bramstedt (s.f. Neumünster)

19.4.: Hamburg

24.-25.4.: Hamburg – Welle - Soltau - Bergen - Celle

Et par sider af digtet Celle
jf. Reiselyren, 1820, s. 27-28


Celle - Stahlstich vom Marktplatz um 1845


Celle - Den gamle bydel

27.4.: Celle - Mückeburg? – Schillerslage - Hannover

Hannover, 1654

1. side af digtet Hannover
jf. Reiselyren, 1820, s. 29


Hannover, 1745


Det ældste hus i Hannover - fra 1566

29.4.: Hannover – Brüggen – Einbeck - Northeim - Göttingen

Gøttingen Universitet, 1837

1. side af digtet Gøttingen
jf. Reiselyren, 1820, s. 33

ude paa Kirkegaarden udenfor Weende Port (Göttingen)
ser rejsefællerne mindesmærker for:

Abraham Gotthelf Kästner (1719-1800)

- og Christian Gottlob Heyne (1729-1812)

- og de besøger Thomas Christian Tychsen (1757-1834),
der var danskfødt teologisk professor og orientalist (bosat i Göttingen)

7.5.: Friedberg (Hessen) – Wetterau – Bergen - Frankfurt

Frankfurt o.1612
Ingemann og Schmidt er til gudstjeneste i Kaiserdom  10.5.1818. H.I, s. 86


Theodor (Winckler) Hell (1775-1856)
I Frankfurt 11.5.1818 finder Ingemann en anmeldelse vedrørende hans
Hyrden af Tolosa
oversat af Theodor Hell. H.I, s. 86


1. side af digtet Frankfurt am Mayn
jf. Reiselyren, 1820, s. 39


’’I Diligensens rullende Grav tre Marterdøgn jeg har vaaget’’
- skriver Ingemann i første linie af ovennævnte digt


Gerechtigkeitsbrunnen, Frankfurt

 
Amschel Mayer Rotschild (1773-1855),  tysk-jødiske bankier, født i Frankfurt
- og Familien Rotschilds Slægtstræ
Ingemann besøger denne, uvist hvorfor, i Frankfurt 10.5.1818


Karl der Grosse / Karl den Store (742-814)
ved det Historischen Museum i Frankfurt

13.5.: Mainz

Rhinen skærer sig gennem byen Mainz. Satelitfoto


De to første sider af digtet Mainz
jf. Reiselyren, 1820, s. 46-47


Mainzer Dom, o.1890

14.5.: Finthen (½ mil vest for Mainz)

15.5.: Finthen - Ingelheim

Ingelheim - Koloreret stik, Matthäus Merian, 1645

16.5.: Ingelheim – Rhinfaldet - Weinhemi – Winkeln - Rüdesheim

Digt: Rüdesheim. (Den 16de Mai 1818).
Førstelinie: ’Livlig, munter og let, af fyrig Bjergaand opløftet’


Rüdesheim


Rüdesheim, set fra Niederwalddenkmal - i vore dage


Bingen am Rhein



Bingen am Rhein, 1655
18.5.: Ingemann beser ruinerne af Ehrenbreitstein i Koblenz

Ehrenbreitstein Hogenberg Festung, 1573


Ehrenbreitstein med Philippsburg, 1789


Udsigt fra Ehrenbreitstein ved Koblenz. Træsnit

19.5.: Koblenz - Neuwied - Koblenz

20.5.: Koblenz - Bad Ems - Nassau

Bad Ems, 1655
Rejseholdet sejler fra Koblenz via Bad Ems til Nassau

Nassau De Merian Hassiae, 1655

Rejsefællerne sejler på Rhinen og ser bl.a. Burg Nassau og den tyske forfatter
August Friedrich Ferdinand von Kotzebues (1761-1819) hus.

August Friedrich Ferdinand von Kotzebue
Tv. Kotzebues Tod (Zeitgenössischer kolorierter Kupferstich)

  
Kotzebues gravsten på Mannheimer Hauptfriedhof

Bad Schwalbach, 1655
Fra Nassau går turen Bad Schwalbach

21.5.: Nassau - Bad Schwalbach

22.5.: Burg Hohenstein - Burg Adolfseck

Adolfseck
De er på en udflugt til Adolfseck
Meget passende fortæller Ingemann Schmidt en spøgelseshistorie

23.5.: Rauenthal - Schlangenbad – Neudorf – Schjerstein - Wiesbaden

Wiesbaden De Merian Hassiae, 1655

Wiesbaden, Burg Sonnenberg, Tombleson

Schlangenbad Byvåben

23.5.: Digt med førstelinie: ’Snart er Valfarten endt iblandt de herlige Borge’
- med en længere Tillægsbemærkning om bl.a. kurbadet Schlangenbad,
deres fodrejse og om billedgalleriet i Darmstadt

25.5.: Wiesbaden – Hattersheim - Frankfurt

26.5.: Frankfurt - Darmstadt

Darmstadt – Auszug aus der Topographia Hassiae von Matthäus Merian 1655
- her er rejsefællerne kun et par dage

Darmstadt, 1816 - Ingemann og Schmidt var her et par år senere

Darmstadtmadonna, set af Ingemann & Schmidt 26.5.1818

 
Darmstadt omkr. 1900 - Slotspladsen foran Ducal Palace

27.5.: Darmstadt - Heidelberg

 
På vejen fra Darmstadt til Heidelberg besøger rejsefællerne bl.a. slottet Auerbach

Heidelberger Schloß, malet af Carl Philipp Fohr (1795-1818), 1815
Rejsefællerne indlogeres i Badische Hof -

- og de spadserer senere en tur til Neckarbroen

Heidelberger Schloß, malet af Carl Rottmann (1797-1850), 1815

Heidelberg Schloß

De opholder sig i alt 11 dage i Heidelberg
Ingemanns 29-års fødselsdag fejres 28. maj af gratulanter
- og selskabet besøger Heidelberger Schloß. H.I, s. 89f.

Digt: 
Heidelberg
Førstelinie:
Fører til Himlen du os, du frugttræblomstrende Bjergvei!
jf. Reiselyren, 1820, s. 98ff.

Heidelberg - Neckarbroen

31.5.: Heidelberg – Ketsch – Heidelberg

Den tyske digter Johann Heinrich Voss (Voß) (1751-1826)
Ingemann og Schmidt besøger ham 1.6. i hans logi i Heidelberg. H.I, s. 90f.
Ingemann havde tidligere stiftet bekendtskab med Voss' skrifter
- jf. Ingemanns digt Rosen (efter Voß)
- med førstelinien ’Med Purpurdragt i Lundens Fred’, er trykt i
Digte af B. S. Ingemann. Første Deel. 1811, s. 16


Voss' søn, den tyske filolog og transløtør
Johann Heinrich Voss (Voß) (1770-1822)
- indfinder sig også

1.6.: Heidelberg – Mannheim

Senere samme dag tager de til Mannheim


Mannheim Schloss, Universitaet Ehrenhof

Digt: 
Manheim
Førstelinie:
Snorretbyggede Stad, du brostenprydede Schakbræt
jf. Reiselyren, 1820, s. 108f.

2.5.: Mannheim – Worms – Mannheim

Digtet Worms
jf. Reiselyren, 1820, s. 110-111

Worms 1655

Luther-Monumentet i Worms & Wormser-Dom

3.6.: Mannheim - Heidelberg

4.6.: Heidelberg - Mannheim - Heidelberg

5.6.: Heidelberg – Neckarsteinach - Dilsberg – Heidelberg

Heldagsudflugt til bl.a. Neckarsteinach, med Mittelburg & Vorderburg

6.6.: Heidelberg – Neckar – Heidelberg. Heidelberg – Rohrbach – Wiesloch - Bruchsal

Ingemann besøger den katolske kirke Liebe Frau i Bruchsal

7.6.: Bruchsal – Durlach - Karlsruhe

Derfra går det videre til Karlsruhe - Durlach Karlsburg

Digtene Carlsruhe & Stuttgart (1. side)
jf. Reiselyren, 1820, s. 112-113

Slottet Solitude - Stuttgart

8.6.: Karlsruhe - Durlach – Pforzheim - Stuttgart

Stuttgart 1650. Kobberstik af Merian

 
Ingemann og den tyske digter Friedrich von Matthisson (1761-1831)
- som Schmidt beskriver som ’’en blid, venlig Mand med fromme Øjne’’
- opsøger hinanden i Stuttgart.

Ingemann havde tidligere stiftet bekendtskab med Matthissons skrifter
- jf. Ingemanns digt Sang fra det Fjerne (efter Matthison)
med førstelinien ’Naar Aftnens sidste Straale blinker’
- trykt i Digte af B. S. Ingemann. Anden Deel. 1812, s. 46

Sammen opsøger Ingemann og Matthison den tyske forfatterinde
Therese Huber, f. Heyne (1764-1829). H.I, s. 92f.

11.6.: Stuttgart - Freudenstadt

12.6.: Freudenstadt - Frankrig - Strassbourg

Ingemann og Schmidt rejser ind i Frankrig 12.6. og når Strasbourg ca. 20.30:

Strasbourg - kort fra 1572 - Civitates Orbis Terrarum

Rigt udsmykket hus i Strassbourg

 
Første side af digtet Strasborg, med førstelinien: ’’Nærved studser jeg nu og Kæmpetaarnet beundrer’’ (hvilket man forstår), jf. Reiselyren, 1820, s. 117
- og et træsnit af Domkirken i Strassburg

 
Den mægtige katedral i Strasbourg, som Ingemann falder i svime over

- når de Paris (her Schedelsche Weltchronik, 1493)


Første side af digtet Paris, jf. Reiselyren, 1820, s. 121
Digtet er på i alt syv sider

Rejsefællerne opholder sig i Paris og omegn i næsten én måned
- og ser stort set alle seværdigheder

Herunder ses fire billeder af Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853)
- som opholdt sig i Paris  1810-13:

Ved Molières gravmæle i Jardin Elysée des Petits Augustins, Paris 10. juni 1811


Seinebroen ved Neuilly, Paris 13. maj 1812

Ved Descartes og Condes gravmæler i Jardin Elysée des Petits Augustins, Paris 1811

Ved kirken Saint-Martin i Montmorency, nord for Paris 10. juli 1812

29.6.: Paris - Pont de Jena – Sevrès– Meudon – Bellevue - Mont de Calvari – Versailles - Saint Cloud

Notre Dame


Notre Dame - Messe & Alter


Slottet Fontainebleau


I Paris opsøger Ingemann og Schmidt bl.a.  den franske præst Jean Monod (1765-1836) og hans hustru, danske Louise Philipine M., f. de Coninck (1775-1851)

5.7.: Paris - Saint-Denis - Montmorency (Paris) - Paris

15.-16.7.: Paris - Charenton - Grosbois –Guignes – Mormans – Nangie - la Maison - Troyes

 
Franz Joseph Gall (1758-1828)
Ingemann er til forelæsning hos denne tyske læge, frenologiens grundlægger.
Frenologi er læren om forbindelsen mellem kraniets ydre form og menneskets karakteregenskaber. I vore dage opfattes denne lære som forældet.

Slottet Versailles, 1783

 
Ingemann og orientalisten Povel Lemming (1792-1819)
besøger katakomberne i Paris (Schmidt er ikke med)

Første side af digtet Geoffroi Rudel, jf. Reiselyren, 1820, s. 131
Digtet er på i alt tretten sider

 
Geoffroi Rudel (eller Jaufré Rudel) (o.1100-o.1147) var (fransk) troubadour  (tv.)
- de to øvrige billeder skildrer Rudels død i armene på Hodierna

Notre Dame

I Paris mødtes Ingemann (og Schmidt) med flere spændende mennesker
- her er et lille udvalg af dem:
 
Ludvig August Rothe (1795-1879)
&
Josef Nicolai Benjamin Abrahamson (1789-1847)

Rothe blev senere Ingemanns kollega ved Sorø Akademi
- Abrahamson kendte den rejse Ingemann og Schmidt skulle ud på.

 
Malthe Conrad Bruun (1775-1826)
- den landsforviste dansker, bosat i Paris fra år 1800

 
Peter Andreas Heiberg (1758-1841)
- den anden landsforviste dansker i Paris

 
Tønnes Christian Bruun de Neergaard (1776-1824)
- godsejeren og oversætteren, der levede sine sidste år i Paris

- og Anton Frederik Tscherning (1795-1874)
- som deltog i fornøjeligt samvær

På vejen fra Paris til Basel (Schweiz) passerer rejsefællerne bl.a.:- Troyes

- og Langres...


- som - efter sigende - er Frankrigs højeste punkt

18.7.: Langres - Vesoul

19.7.: Vesoul – Lure - Ronchamp - Belfort

20.7.: Belfort - Mulhouse (Frankrig) - Basel (Schweiz)

Første side af digtet Basel, jf. Reiselyren, 1820, s. 144


Basel 1493 - Schedelschen Weltchronik

I Basel møder de bl.a.:

- den abdicerede (fra 1809) svenske konge Gustav IV Adolf (1778-1837) 


- der lever et borgerligt liv, kalder sig Gustafson og ser ’’udfejet og forvirret ud’’.


Basel - Spalentor

Basel


Basel - a Holbein-kút

24.7.: Basel – Arlesheim – Dornach – Pfeffingen - Angenstein Slot – Basel

25.7.: Basel – Rothhaus - Liestal - Lausen – Sissach – Buckten - Homburg - Leufelfingen - Hauenstein - Trimbach - Olten - Starrkirch – Gretzenbach - Schönenwerd - Aurau - Rupperswil - Wildegg - Schinznach

 
I Basel møder rejsefællerne også den hollandske statsvidenskabsmand, universitetssekretær Jan Ackersdijk (1790-1861) (tv.) fra Utrecht
og den schweiziske professor i veltalenhed Daniel Bernoulli (1751-1834),
som kan vejlede dem om deres snarlige rejse gennem Schweiz

- og sammen foretager de alle en udflugt til området syd for Basel - til bl.a.:

Arlesheim Domplatz

- og Arlesheim Pratteln Schloss (Schloß)

- og videre til Angenstein Schloss (Schloß)

 
- hvor de møder ejeren, den tyske diplomat, kunstkender- og samler
Georg August Christian Kestner (1777-1853) (og den øvrige familie)

Dagen efter kører de til Schinznach

De ser Habsburg

- og Habsburg Schloss (Schloß)


- og kører videre til Schaffhausen


Schaffhausen - her Haus zum Ritter


Første side af digtet Schafhausen, jf. Reiselyren, 1820, s. 157


- og til det mægtige Rhinfald, som gør stort indtryk


Første side af digtet Forstenelsen (ved Rhinfaldet), jf. Reiselyren, 1820, s. 151

26.7.: Schinznach – Brugg - Königsfelden - Rein – Würenlingen - Tegerfehlen(?) – Döttingen - Klingnau - Koblenz - Waldshut-Tiengen(?) - Wutach-Aae - Dörfer(?) – Lauchingen – Geisslingen - Drudingen(?) - Gioltaarchet(?) - Neunkirch - Neuhausen - Schaffhausen

Første side af digtet Den blinde Brud paa Fjeldet (et Sandsagn fra Tellemarken), jf. Reiselyren, 1820, s. 159

28.7.: Schaffhausen – Eglisau - Zürich

Zürich - med de fire store kirker og Albis i baggrunden

Digtet Udvandring (fra Zürick), jf. Reiselyren, 1820, s. 169

Zürich - 3d vue - satellitfoto, set fra nord

I Zürich møder de bl.a. enken efter den schweiziske digter og maler
Salomon Gessner (1730-1788), Judith G., f. Heidegger (1736-1818). H.I, s. 102
Begge malerier er malet af Anton Graff (1736-1813), 1765 el. 1766

Zürich - 1576

I Zürich får Ingemann og Schmidt besøg af den schweiziske læge og naturforsker Johann Gottfried Ebel (1764-1830), som også er forfatter til rejsebeskrivelser
- og denne vejleder dem i deres videre schweizerfærd

Zürich - Münsterbrücke

Første side af digtet De trende Teller, jf. Reiselyren, 1820, s. 177

Frihedsforbundet Rütlischwur, 1291, repræsenteret ved de tre hovedmænd
- Wilhelm Tell, Werner Stauffacher og Walter Fürst
- jf. Ingemanns digt De trende Teller herover

31.7.: Zürich – Küsnacht – Wädenswill – Ufenau - Rapperswill – Pfäffikon – Etzel - Einsiedeln

Sidste del af digtet De trende Teller, se herover.
Vedrører øen Ufenau, se digtet herunder


Ufenau Ø i Zürichsee


Første side af digtet Ufnau, jf. Reiselyren, 1820, s. 180
Førstelinie: Hvo nævner os den Riddersmand


Ufenau Kirke og nævnte Riddersmand er Ulrich von Hutten (1488-1523)
- sidstnævnte er et træsnit af Erhard Schön (1491-1542), ca. 1522


Digtet Liden Harpepiges Klage, jf. Reiselyren, 1820, s. 184-185
Ingemann nævner i sine Samlede Skrifter den lille sweizerpige, som året før (1817) havde mistet otte søskende i en hungersnød og som nu drog rundt for at ernære sig med sin harpe. - Digtet har været trykt utallige gange i forskellige tidsskrifter og sangbøger

1.8.: Einsiedeln - Frauenkloster Au – Alpthal - Haggen - Müthen – Schwyz – Schwyz – Schwanau – Lauerz - Goldau

Digtet Nedgang i Alpedalen (fra Maria Einsideln), jf. Reiselyren, 1820, s. 192-193
Ifølge Ingemanns Samlede Skrifter foretog de denne vandring 1. august 1818

Einsiedeln Kloster

Frauenkloster Au (sydvest for Einsiedeln)

Alpthal vom Mythen gesehen im Vordergrund Brunni
- i disse skønne omgivelser indtager rejsefællerne en tarvelig frokost

Goldau - Federzeichnung von Augustin Schmid von Schussenried, 1806

2.8.: Goldau - Rigi

Udsigt fra Rigi over Vierwaldstättersøen

Digt: Morgensang paa Rigi. (d. 3die August 1818)
Førstelinie: Hvad vil du, Hjerte! Med al din Lyst?
Jf. Ingemanns Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 141ff.

3.8.: Rigi – Weggis – Staffel - Wilhelm Tells Capel – Küssnacht - Luzern

4.8.: Luzern – Winkel - Rotzloch -Drachenloch – Stans – Buochs - Vierwaldstätter See – Gersau - Brunnen – Rütli – Flüelen - Altdorf

Luzern - Ansicht der Stadt Luzern von Matthäus Merian aus der Topographia Helvetiae, 1642

Første side af digtet Morgenvandring (fra Lucern), jf. Reiselyren, 1820, s. 239

Luzern - i Middelalderen

Digtet De trende Gaader, jf. Reiselyren, 1820, s. 252-253

Rütli
Ifølge note i Ingemanns Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 160
- kaldtes dette klippefremspring af almuen for Grütli - og det var her repræsentanterne for kantonerne Uri, Schwyz og Unterwalden (de tre store Teller) dannede frihedsforbundet Rütlischwur, se ovenfor

Første side af digtet Rütli, jf. Reiselyren, 1820, s. 254

 
Wilhelm Tell & søn
Monument i Altdorf (tv.) - og farveskitse af Ernst Stückelberg (1831-1903)
- forarbejde til freskomaleri i Wilhelm Tells Kapel

Altdorf - udsigt mod vest (den vej rejsefællerne begiver sig)

5.8.: Altdorf – Attinghausens – Amsteg – Wassen – Pfaffensprung - Sankt Gotthard Tunellen – Teufelsbrücke - Andermatt

Teufelsbrücke - den første

I en note i Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 163
- nævner Ingemann den fodrejse som han og et større rejseselskab, bl.a. en fyrstinde af Hohenzollern og hendes to adopterede børn, en aldrendende general og en ung greve, skal ud på, nogle ridende, nogle gående.
Han beskriver den hele karavane som en interessante Dekoration paa de romantiske Bjergstier - og han fortsætter:
 Jeg blev ofte tilbage eller gik forud for at komme udaf Scenen og see det maleriske Tog, som med sine mangfoldige Grupperinger over Broerne og ved de herlige Vandfald gav Landskabet Munterhed og Liv.
I samme åndedrag nævner han Teufelsbrücke og St. Gotthard


Teufelsbruecke - St-Gotthard - 1811


Første side af digtet Dagvandring (fra Altdorph til Urserenthal ved St. Gothard)
-  jf. Reiselyren, 1820, s. 260


Gotthard - efter maleri af Joseph Mallord William Turner (1775-1851), 1802


Gotthard - Postkutsche in Hospental, 1843

6.8.: Andermatt - Hospental - Realp – Furka – Rhonegletscheren - Majwand / Majenwand - Grimsel

Rhonegletscher, af William Pars (1742-1782), 1770


Rhonegletscher - i vore dage




View of the hostel on the Grimsel Pas - af Jean-Antoine Linck (1766-1843), u.å.


Første side af digtet Grimsel,  jf. Reiselyren, 1820, s. 268

7.8.: Grimsel – Höllenplatte (P: Haeliplatte?) – Handegg – Guttannen - Haslidalen og Die Aareschlucht - Meiringen

Meiringen


Første side af digtet Skytsaanden,  jf. Reiselyren, 1820, s. 271

I en note i Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 171 skriver Ingemann:
En velgjørende Bjergluftning, som jeg halvt i Drømme tog for Aandepustet af et levende Væsen, reddede virkelig mit Liv i denne Ørken, ved pludselig at vække mig, da jeg af Træthed var falden i Blund under en Klippe, adskilt fra Føreren og det øvrige Selskab, medens de besaae Rhone=Gletscher fra en anden Side. Et Øiebliks længer Blund vilde paa dette Sted medført den visse Undergang.

9.8.: Meiringen – Scheidegg - Grindelwald

Lauterbrunnen Dal


Matthias Gabriel Lory (1784-1846): Lauterbrunnen

10.8.: Grindelwald - Lauterbrunnen

11.8.: Lauterbrunnen – Zweilütschinen - Interlaken – Unterseen - Thuner See – Thun - Bern

Thunersøen

Thunersøen - Matthias Gabriel Lory (1784-1846): Schadau in Thun

I en note i Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 181f. skriver Ingemann at alperejsen til fods endte ved Thunersøen (som de sejler på), og at rejsen til Bern foregår til vogns.

Bern, ca. 1638 - Merian-Stik

Bern am Aare


Matthias Gabriel Lory (1784-1846): House of peasants in the vicinity of Bern

14.8.: Bern – Bethlehem bei Bern - Cappeln? – Allenlüften - Gümmenen – Murten – Faoug - Avenches (Tacitus venticum) - Dörfer Dompierre – Corselle – Petterlingen / Payerne

 Payerne Abteikirche, 11.århundrede

15.8.: Payerne – Bouley - Marnand - Henniez - Moudon (Milden, Minidunum) – Croisettes – Lausanne - Ouchy – Bellevue - Lausanne

Lausanne, ca. 1900

16.8.: Lausanne – Préverenges - Morges - Rolle – Nyon – Coppet – Versoix – Genthod – Sécheron – Genf / Geneve

 

Digtet Lausanne, Genf og dens Omegn
- trykt i Samlede Skrifter, 4. afd., 4. bd., 2. udg., 1863, s. 184f. 

Geneve - L'Escalade celebrating the defeat of the surprise attack by troops sent by Charles Emmanuel I, Duke of Savoy 

Geneve - 1829

18.8.: Geneve (Schweiz) – Bonneville - L’Arve (flod) - Cluses - Magland - Sallanches (Frankrig)

Genfersee - oversigtskort
  - og samme - set fra satellit

Mont Blanc - set fra Bonneville / Haute-Savoie
- af Joseph Mallord William Turner (1775-1851), 1803

Mont Blanc - Aiguille du Midi

21.8.: Prieuré? - Taconay – Bossons Gletscherne ved Mont Blanc - Servoz – Bonneville - Geneve

24.8.: Geneve - Thonon-les-Bains - Evianles les Bains - Tour Ronde - Thollon-les-Mémises, Meillerie – Ami Popelus - Saint-Gingolph

Langs sydsiden af Genfersee ses den rejserute refsefællerne tilbagelægger 24.8.:
Geneve, Thonon les Bains, Evian les Bains & St. Gingolph
Desuden ses deres videre færd i sydøstlig retning mod Simplon / Simplonpasset
(nederst th. i billedet)

- og her et billede af det nuværende Thonon les Bains og Mont Blanc i baggrunden

 
- og bestemmelstedet den pågældende dag: Port de Saint Gingolph
- førstnævnte gammelt postkort af firmaet Charnaux Frères & Cie
- sidstnævnte af Adam Wolfgang Toepffer (1766-1847)

25.8.: Saint-Gingolph – Monthey - Saint-Maurice - Martigny

Alperne ved Martigny

26.8.: Martigny – Sion - Sierre - Tourment (P: Tourtemagne / Turtmann?)

28.8.: Simplon (Schweiz) - Iselle (Italien) - Domodossola - Ornavasso - Feriolo - Baveno

Baveno - Il battistero

Strækningen mellem Simplon og Baveno er på mindst 60 km., hvilken rejsefællerne har tilbagelagt den pågældende dag, kørende og gående

29.8.: Baveno - Isola Madre og Isola Bella (i søen Lago Maggiore) - Sesto Calende? - Cassino

De sejler på Lago Maggiore -

- - til øerne Isola Madre

- og Isola Bella - af Matthias Gabriel Lory (1784-1846), 1819

30.8.: Cassino - Milano

Milano Duomo - Domkirken i Milano - 1856 eller 1865

Ingemanns digt Domkirken i Milano, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 12
I Samlede Skrifter med tilføjelsen: Sidst i August 1818

I en note i Samlede Skrifter skriver Ingemann bl.a.:
Hvad der mest forbausede mig i Milano var den store, gothiske Domkirke; det var den største, jeg havde seet: Strasborger=Münster og Notre=Dame=Kirken i Paris er ikke nær saa store og imponerende; næst St. Peders=Kirken i Rom er den ogsaa den største i Italien... Naar man træder ind i denne Kirke, behøver man ikke være Katholik for at føle trang til at knæle: Indtrykket af Storheden og Høitideligheden er overvældende

Ifølge Ingemann har Napoléon Bonaparte (1769-1821) ladet en stor del af de ca. 10.000 billedstøtter på Domkirken i Milano opføre

Milano - Duomo Battistero

Milano - Duomo Interno

Milano - Vetrata del Duomo

Rejsefællerne opholder sig ca. en uge i Milano og får rig lejlighed til at bese den historiske stads mange herligheder

Milano - Leonardo da Vinci (1452-1519):
Den sidste Nadver, 1495-1498 - Fresco i Santa Maria delle Grazie Kirke


Milano - i det 17. århundrede


En af de første dage de opholder sig i Milano er de i teatret Piazza della Scala
- hvor de ser:


Torvaldo e Dorliska (1815) i tre akter- her i opsætning fra 2006
- af Gioacchino Rossini (1792-1868) (th.)


Giuseppe Pietro Bagetti (1764-1831): Napoleone entra a Milano il 15 maggio 1796

 
De boginteresserede rejsefæller besøger også Biblioteca Ambrosiana i Milano
- jf. Ingemanns note herunder

I en note i Samlede Skrifter skriver Ingemann bl.a.:
Af det meget Skjønne og Interessante, jeg saae i Milano, vil jeg her blandt Andet erindre Mosaikfabrikken... Guido Renis berømte Ecce homo, hvortil jeg havde seet Originalen i Paris, saae jeg her i Mosaik næsten ligesaa skjøn, som Originalen... I det Ambrosianske Bibliothek findes flere fortrinlige Malerier af Lucas af Leyden og Giulio Romano. Raphaels store udførte Tegning til hans "Skolen i Athen" bevares ogsaa her. Blandt Manuscripterne forevistes en Virgil med Anmærkninger, skrevne af Petrarca... I Palazzo di Brera findes en udmærket Samling af gamle italienske Mestere. Det deiligste Jesusbarn, jeg har seet, findes der i en hellig Familie af Pompeo Battoni, og en Hagar af Guercino da Gento, som vist Ingen kan see længe paa uden dybt at bevæges... I Lechis Palads findes to Magdalener af Titian, ... og, som Contrast dertil, et lille uskyldigt Madonnahoved af Raphael, som bliver skjønnere og skjønnere jo længere man seer derpaa.
Efter denne note findes digtet Englefaldet, som til dels har relation til noten.
Nogle billeder i relation til Ingemanns note:


Guido Reni (1575-1642): Ecce Homo.  Mosaik. 37 x 46 cm. Nyere ramme
&
- Samme: Selvportræt, c. 1602


Roma Giulio (1499-1546) - Selvportræt
&
Lucas van Leyden (1494-1533) - af Albrecht Dürer (1471-1528)


Sanzio da Urbino Raphael (1483-1520) - Skolen i Athen, 1510‑11

 
Sanzio da Urbino Raphael (1483-1520):
Madonna, måske det, som Ingemann nævner som:
 et lille uskyldigt Madonnahoved af Raphael, som bliver skjønnere og skjønnere jo længere man seer derpaa
&
Sammes: Selvportræt (formentlig) fra teenageårene


Palazzo di Brera


Dette mesterværk af Raphael:
Sposaliz o della Vergine, 1504
- må Ingemann & Co. utvivlsomt have set i Palazzo di Brera

   
Virgil (Publius Vergilius Maro) (70 f.Kr. - 19 f.Kr.)
&
Francesco Petrarca (1304-1374)

 
Pompeo Girolamo Batoni (1708-1787): Selvportræt
&
Sammes: - Den hellige Familie - Capitoline Museums, Rom
Sidstnævnte er ikke det Ingemann nævner som:
Det deiligste Jesusbarn og en hellig Familie, men ”dejligt” er det da


Guercino: Abraham casting out Hagar and Ishmael
&
Guercino (Giovanni Francesco Barbieri) (1591-1666):  Selvportræt

 
Titian Vecelli el. Tiziano Vecellio (1488/90-1556): Selvportræt, 1562
&
Sammes: Maria Magdalene, 1560


Første del af Ingemanns digt Sidste Aften i Milano, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 20


Hollænderen Jan Ackersdijk (1790-1861)
Sidste dag i Milano  afholder  Harald Rothe (1781-1848) (som har været med på rejsen et stykke tid) et afskedstraktement for de rejsende.
Jan Ackersdijk, som de havde truffet i Basel, er også med.

6.9.: Milano - Marignano (P: Melegnano?) – Lambro (flod) - Lodi - Casalpusterlengo – Piacenza (ved Pofloden)

Via bl.a.:

Lodi - her Piazza della Vittoria

- krydsende Lambro-floden

- og Casalpusterlengo - her Chiesa di San Salvario

- når de Piacenza - her Palazzo Comunale eller Palazzo Gotico (ældre maleri)

7.9.: Piacenza - Fiorenzuola d’Arda - Flaminia (P: Flaminio) - St. Donino (P: San Donnino?) - Castelguelfo - Taro (udtørret flod) - Parma

Dagen efter rejser de til Parma (ca. 50 km. fra Piacenza)
Undervejs må de ’atter’ må købe sig fra Douane-Røvere.

Parma - i det 16. århundrede

Første side af Ingemanns digt Parma
- jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 25

Affresco del Correggio della cupola del Duomo
Ingemann skriver i de første to linier af digtet Parma (se ovenfor):
Her seer jeg førstegang i Farveglød
Correggio, din Genius sig boltre

Parma - Duomo e Battistero
- kirken, i hvilken Correggio boltrer sig


Kunstneren Antonio Allegri da Correggio (1489-1534)
- Statue, reist i Parma 1870
&
Portræt - After a head by himself in the Cathedral of Parma

8.9.: Parma – St. Ilaro - Reggio nell’Emilia - Rubiera - Modena

På vejen til Modena aflægger rejsefællerne bl.a. Reggio et kort besøg: Reggio nell’Emilia - Oratorio del Cristo (a destra)
&
den italienske poet Ludovico Ariosto (1474–1533), som fødtes her

Første side af Ingemanns digt Reggio
- jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 27

9.9.: Modena - Castelfranco Emilia - Bologna

Ingemann og Frederik Schmidt opholder sig en enkelt dag i Modena
- men når dog at gøre en lille ekskursion:

Modena - Piazza Grande

Katedralen i Modena

Modena - Affresco trecentesco di Tommaso da Modena in Sant'Agostino

I Bologna opholder rejsefællerne sig også kun en dags tid
- men når dog at få set nogle af byens mange seværdigheder
- og Ingemann vandrer en aftentur sammen med de øvrige ’’Reisekammerater’’.

Første side af Ingemanns digt Bologna
- jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 29

Ingemann holder sig ikke tilbage:
I Mørke igaar vi Modena har seet,
Idag var vi alt ved Pavens Gebeet.
Med Protestanter man der ei spøger,
Som i Landet indføre kjætterske Bøger...

Bologna - San Petronio Piazza Maggiore

10.9.: Bologna - Apenninerne (bjergkæde) - Loiano - Pietramala

11.9.: Pietramala – Fontebouna – Florenz / Firenze

På vej til Firenze krydser rejsefællerne  den 1200 km. lange bjergkæde:
Apenninerne - Øverst tv. de schweiziske alper, som rejsefællerne krydsede tidligere

Set fra landjorden tager Appenniner sig betagende ud - her Estensione della foresta verso


Floden Arno gennemskærer Firenze
- og her indlogerer rejsefællerne sig -  i Den blanke Løve.

12.9.: Firenze - Pisa - Livorno

I Firenze opholder de sig kun kort
- men vender tilbage efter at have været i Pisa og Livorno

Pisa - Duomo Sunset

   To gamle billeder fra Pisa

Ingemanns digt Livorno
- jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 33
I Samlede Skrifter med datoen 14.9.1818

I Livorno træffer de flere skandinaver, bl.a. en kontorbetjent Stuwitz fra Helsingør, en norsk grosserer, Gerhard Stub, og den danske søkaptajn Martinus Christian Klauman (1784-1837); ingen fotos af disse haves.

Livorno - Palazzo del Governatore (prima del 1840) e Palazzo della Dogana

Livorno - Piazza Grande nel XIX secolo

Domkirken i Livorno

Frederik Schmidt kalder domkirken i Livorno for
- ’’Kirken, som er en stor Sahl uden Pillere’’.

18.9.: Livorno - Firenze

I Firenze opholder rejsefællerne sig denne gang i ca. et par uger

Første side af Ingemanns digt Florenz
- jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 39

3.10.: Firenze - Incisa in Val d’Arno - Figline Valdarno - San Giovanni Valdarno - Levane

4.10.: Levane – Arezzo - Valdichiana (slette)- Camucia

5.10.: Camucia - Lago Trasimeno – Torricella - Perugia

6.10.: Perugia – Foligno - Spoleto

7.10.: Spoleto – Somma (bjerg) - Terni

8.10.: Terni - Narni - Otricoli - Civita Castellana

9.10.: Civita Castellana - Rignano - Castel nuovo - Malborghetto - Ponte Molle (bro over floden Tiberen) - Porta del Popolo (byport) - Rom

9.10.1818-25.2.1819: Ophold i Rom og dens omegn

1819

25.2.: Rejse fra Rom til Neapel indledes

          Rom – Albanersøen - Arricia - Nemi - Velletri

26.2.: Velletri – Astura - Tres Tabernæ – Sermoneta - Torre di 3 Ponti – Fico – Messo - Ponte Maggiore – Terracina

27.2.: Terracina - Fondi – Itri – Gaeta

28.2.: Gaeta - Castel Volturno - S. Agata - Capua

1.3.: Capua – Aversa - Strada di Toledo - Neapel

4.3.: Neapel – Portici – Atrio de’ Cavalli - Vesuv – Portici - Neapel

9.3.: Neapel – Portici – Resina - Torre del Greco - Anunziata – Pompei – Neapel

11.3.: Neapel – Pozzuoli – Bajæ - Scuola di Vergilio – Nisida - Capo di Miseno - Procida – Ischia – Epomeo - Monte S. Nicolo – Ischia

12.3.: Ischia - Vivara – Procida - Capo di Miseno – Bauli - Mare morto - campi Elisi Nisida – Baiæ - Lago di Fusaro - Cumæ fordums Amfiteater - Neros Bade - Lucriner-Søen - Averner-Søen - Sybillegrotten - Apollotempel – Pozzuoli

13.3.: Pozzuoli – Solfatara - Lago d’Agnano - Posilyp-Hulen - Vergils Grav – Neapel

18.3.: Neapel – Portici – Resina - Torre del Greco – Scafati - Nocerra - S. Lucie - Cava - Salerno

19.3.: Salerno – Vigner – Vincenza – Evoli - Paestum - Salerno

20.3.: Salerno - Amalfi - Sorrento – Capri – Neapel

29.3.: Neapel - Rom

25.6.? Rom mod Firenze

Juni: Cisanello

Juni/Juli: Firenze - Appenninerne - Bologna - Padua - Venedig

15.7.: Triest

Juli: Wien

August?/September/Oktober: Berlin + Dresden + Hamburg

24.11.: Danmark

Digt: Gjenhilsen til Fædrelandet (November, 1819). H.I, s. 155

2.12.: Stor fest på Hotel du Nord i København i anledning af
Ingemanns hjemkomst. H.I, s. 155f.

Digt af Ingemann i Nik. Fred. Sev. Grundtvigs (1783-1872):
Christelige Prædikener eller Söndags-Bog... Første Bind, 1827
- Ingemanns førstetryk af dette digt.
I Ingemanns egne skrifter er det først trykt i 1845
- nemlig i Samlede Skrifter, 4. afd., bd. VIII, s. 129.
På titelbladet ses Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, hvor Grundtvig var præst fra 6. november 1822 til 26. maj 1826 og hvor Ingemann besøgte ham.


Nærbillede af Ingemanns digt til Grundtvig




Lynge Præstegaard ved Sorø. Postkort, sendt 1925.
Her kom Ingemann stort set i hele sin Sorø-periode (1822-62)

En af præsterne ved Lynge Kirke, Christen Olsen (1785-1833), var Ingemanns gode ven; de sås jævnligt i perioden.
Da pastor Olsen døde (29.4.1833) skrev Ingemann et digt:

Digt af Ingemann i anledning af Christen Olsens død.
Førstelinie: ”En ærlig Hyrde har nedlagt sin Stav”. Privateje. H.I, s. 250
Digtet er senest trykt i Ingemanns Samlede Skrifter, 4. afd., bd. VIII, 1864, s. 95





Hustavle=Indskrift i Sommersted Præstegaard
i Sønderjylland. (1857). Mål: 56 x 114,5 cm. (foretaget af præsten). Tavlen blev åbenbart først malet året efter, 1858. Foto fra 1991. H.I, s. 433







Ingemanns Kommandørkors
Ingemanns udnævnes af Frederik VII til Commandeur af Dannebrogen 24. februar 1855. På bagsiden anes navnet B. S. Ingemann
Proveniens: Familien Spur. Privateje. H.I, s. 409 + H.II, s. 217

Ingemanns Guldhorn, jf. foregående billede. H.I, s. 445



Originaltegningen til Ingemanns Guldhorn, udført af billedhugger Christian Carl Peters (1822-1899). Privateje

Torkildstrupvasen, skænket Ingemann af hans fødesogn i anledning af 70-årsdagen 28. maj 1859. H.I, s. 445