Page 14 - Tankebrev 3 2017
P. 14

Formandens Årsberetning 2016/17   B.S. Ingemann-Selskabets årsmøde 2016 blev afholdt 9. oktober 2016 i Sorø Aka-demis Festsal under ledelse af selskabets fungerende formand Ole Worm, der si-den Niels Kofoeds død 20. september havde været fungeret som selskabets formand. Efter formandsberetningen ud-talte Helge Torm mindeord over Niels Kofoed. Ved årsmødet blev Johan de My-lius nyvalgt og Peter Balslev-Clausen, Kirsten Jensen Holm, Ann Furholt Peder-sen, Kai Rahtkens Nielsen og Kristian Ni-elsen genvalgt til bestyrelsen. Helge Torm blev genvalgt som suppleant til bestyrel-sen, Jørgen Nybo Rasmussen blev gen-valgt som revisor og Ane Lundgren som revisorsuppleant. I forlængelse af årsmødet besøgte man Hauchs Physiske Cabinet i ”Væn-get”. Selskabets forretningsfører Jørgen From Andersen guidede forsamlingen gennem den righoldige samling af fysi-kalske instrumenter fra første halvdel af 19. århundrede. Efter årsmødet konstitue-rede bestyrelsen sig med Peter Balslev-Clausen som formand, Johan de Mylius som næstformand, Kristian Nielsen som sekretær og Kirsten Jensen Holm, Ole Worm, Ann Furholt Pedersen og Marian-ne Hansen som menige medlemmer. Bestyrelsen har siden årsmødet 9. ok-tober 2016 afholdt møder 19. januar og 10. august. 27. november afholdt B. S. Inge-mann-Selskabet sit traditionelle advents-møde i Bakkehuset på Frederiksberg, hvor professor Jørn Lund talte om ”Spro-gets holdbarhed” og Kirsten Jensen Holm læste Ingemanns historie ”Den Fremme-de”. Den 28. maj, Ingemanns 228. fødsels-dag, markerede B. S. Ingemann-Selskabet med en velbesøgt byvandring i Sorø i In-gemanns fodspor under Helge Torms kyndige ledelse, afsluttende med en sej-lads på Sorø Sø med udflugtsbåden ”Lille Claus”. Også 2017 udkom B. S. Inge-mann-Selskabets nyhedsbrev, ”Tankebre-ve”, med tre fyldige og gennemillustrere-de numre redigeret af Kristian Nielsen. Selskabets internethjemmeside har i årets løb været underkastet en tiltrængt forny-else og fremstår nu med nyt tidssvarende og indbydende layout, om end en del fi-nish mangler. I de forskellige menuer vil der hen ad vejen blive fyldt mere infor-mation på. I årets løb er Elna Bækdorf, en af ini-tiativtagerne til B. S. Ingemann-Selskabets oprettelse og mangeårigt medlem af sel-skabets bestyrelse (1992-2006), den 8. de-cember 2016 afgået ved døden, 86 år gammel. Allerede fire dage tidligere, den 4. december, afgik Marianne Herman Hansen ved døden, 73 år gammel. Fra 2005 til sin død var hun medlem af B. S. Ingemanns-Selskabets bestyrelse. Æret være deres minde. Som følge af Marianne Herman Hansens død blev Kai Rahtkens Nielsen suppleret ind i bestyrelsen.    Det efterlyste portræt, der dukkede op blandt afdøde formand Niels Kofoeds efterladenskaber. Det er formentlig det allerførste portræt, der findes af Ingemann, er udført af Niels Iversen Bredahl (1772-1831) i 1811, og det sidder i en samtidig, nydelig og intakt guldramme. Foto: Kr. Nielsen.  


































































































   12   13   14   15   16