1818 er  det år, hvor Ingemann rejser ud på sin store rejse, også kaldet Ingemanns Dannelsesrejse, som går gennem Tyskland, Frankrig og Schweiz til Italien.

Ingemann har opnået økonomisk støtte til sin rejse til Italien via kongen, Fr. VI (1768-1839); Fonden Ad usus Publicos bevilger i alt 2000 Rdl., som dækker hele perioden (12.4.1818-24.11.1819), jf H.I, s. 79-155.

I det følgende vil rejsen være angivet, dels efter datoer, dels som fotos, digte, dokumenter, o.m.m.

Rejsen varer knap to år, og først i november 1819 vender han hjem til Danmark. Rent poetisk resulterer rejsen i to digtsamlinger : Reiselyren (1820) og Reiseminder fra Italien, som er en del at digtsamlingen Smaadigte og Reiseminder (1832).

Ingemann forbereder tydeligvis rejsen til Italien. Han mødes med provst Frederik Schmidt (der har gjort turen før) flere gange og planlægger detaljer - og han studerer italiensk.

Reiselyren, 1820: I januar 1818 skriver han digtet:

Blik mod det Fjerne. (Januar 1818).

Her er kun 1. strofe gengivet. H.I, s. 77.

Paketskib - skib beregnet til af fragte paketter (pakker) og passagerer.

Samme bådtype sejlede Ingemann og Frederik Schmidt med fra Københavns Toldbod 12. april 1818 til Kiel, nemlig Paketskibet Marie Magaretha. - H.I, s. 79.

1. side af digtet Paketbaadfarten (April 1818),

jf. Reiselyren, 1820, s. 9. H.I, s. 82.

Af øvrige rejsefæller på første del af turen kan bl.a. nævnes kammerjunker Wilhelm Ludvig Carl von Rosen (1788-1853)

- Ingemanns tidligere skole- og alumne-kammerat, kemikeren William Christopher Zeise (1789-1847)

- og en svensk grosserer, senere russisk vicekonsul, Claes Peijron (1790-1863). H.I, s. 79.

Rejsen 1818-19 - Datoer og Destinationer- markeret med rødt i løbende tekst.

Med indsatte fotos, digte og portrætter.

1818

12.4.: Københavns - Kiel


15.4.: Kiel

Kiel - um 1855


I Kiel møder rejseholdet Ingemanns tidligere skolekammerat, lektor i Kiel Henning Christopher Gøtzsche (1788-1872)

- og hustru Johanne Marie G., f. Jacobsen (1792-1864). H.I, s. 82.

18.4.: Bramstedt (s.f. Neumünster)

19.4.: Hamburg

Hamburg, 1811

1. side af digtet Hamborg, jf. Reiselyren, 1820, s. 21.

Ingemann og Frederik Schmidt, m.fl. er i bl.a. i teatret i Hamborg for at se

Die Verschwörung des Fiesco zu Genua

af Johann Christoph Friedrich von Schiller (1759-1805).

- og de ser og hører et syngestykke af Claude Fr. Fillette Loraux (1753-1821)

med den berømte operasangerinde, berlinerinden Anna Pauline Milder-Hauptmann (1785-1838).

I Hamborg ser Ingemann og Frederik Schmidt bl.a.Friedrich Gottlieb Klopstocks (1724-1803) grav.

Hamburg, 1600.

24.-25.4.: Hamburg – Welle - Soltau - Bergen - Celle

Et par sider af digtet Celle, jf. Reiselyren, 1820, s. 27-28.

Celle - Stahlstich vom Marktplatz um 1845

Celle - Den gamle bydel

27.4.: Celle - Mückeburg? – Schillerslage - Hannover

Hannover 1654

1. side af digtet Hannover, jf. Reiselyren, 1820, s. 29.

Hannover, 1745

Det ældste hus i Hannover - fra 1566

29.4.: Hannover – Brüggen – Einbeck - Northeim - Göttingen

Fire billeder fra Gøttingen:

Carsten Niebuhrs Stambog. Det kgl. Bibliotek, København.

Ingemann og Schmidt får besøg af den tyske jurist Carl Theodor Georg Philipp Welcker (1790-1869) i deres logi i Göttingen.

Gøttingen Universitet, 1837

1. side af digtet Gøttingen, jf. Reiselyren, 1820, s. 33.

ude paa Kirkegaarden udenfor Weende Port (Göttingen) ser rejsefællerne mindesmærker for:

Abraham Gotthelf Kästner (1719-1800)

- og Christian Gottlob Heyne (1729-1812)

- og de besøger Thomas Christian Tychsen (1757-1834),

der var danskfødt teologisk professor og orientalist (bosat i Göttingen).

5. & 6.5.: Göttingen – Marburg – Münden – Fulda – Kassel – Dissen – Waberg – Jesberg - Holsdorf
7.5.: Friedberg (Hessen) – Wetterau – Bergen - Frankfurt.

Frankfurt o.1612

Ingemann og Schmidt er til gudstjeneste i Kaiserdom 10.5.1818. H.I, s. 86.

Theodor (Winckler) Hell (1775-1856).

I Frankfurt 11.5.1818 finder Ingemann en anmeldelse vedrørende hans

Hyrden af Tolosa, oversat af Theodor Hell. H.I, s. 86.

1. side af digtet Frankfurt am Mayn, jf. Reiselyren, 1820, s. 39.

’’I Diligensens rullende Grav tre Marterdøgn jeg har vaaget’’

- skriver Ingemann i første linie af ovennævnte digt.

Gerechtigkeitsbrunnen, Frankfurt.

Amschel Mayer Rotschild (1773-1855), tysk-jødiske bankier, født i Frankfurt

- og Familien Rotschilds Slægtstræ.

Ingemann besøger denne, uvist hvorfor, i Frankfurt 10.5.1818.

Karl der Grosse / Karl den Store (742-814)

ved det Historischen Museum i Frankfurt.

13.5.: Mainz

Rhinen skærer sig gennem byen Mainz. Satelitfoto.

De to første sider af digtet Mainz, jf. Reiselyren, 1820, s. 46-47.

Mainzer Dom, o.1890

14.5.: Finthen (½ mil vest for Mainz)

15.5.: Finthen - Ingelheim

Ingelheim - Koloreret stik, Matthäus Merian, 1645.

16.5.: Ingelheim – Rhinfaldet - Weinhemi – Winkeln - Rüdesheim

Digt: Rüdesheim. (Den 16de Mai 1818). Førstelinie: ’Livlig, munter og let, af fyrig Bjergaand opløftet’

Rüdesheim

Rüdesheim, set fra Niederwalddenkmal - i vore dage.

Bingen am Rhein

17.5.: Rüdesheim - Bingen

Ingemann og Schmidt sejler ad Rhinen fra Rüdesheim til Bingen

17.5.: Koblenz

Bingen am Rhein, 1655

18.5.: Ingemann beser ruinerne af Ehrenbreitstein i Koblenz

Ehrenbreitstein Hogenberg Festung, 1573

Ehrenbreitstein med Philippsburg, 1789

Udsigt fra Ehrenbreitstein ved Koblenz. Træsnit.

19.5.: Koblenz - Neuwied - Koblenz
20.5.: Koblenz - Bad Ems - Nassau

Bad Ems, 1655

Rejseholdet sejler fra Koblenz via Bad Ems til Nassau.

Nassau De Merian Hassiae, 1655

Rejsefællerne sejler på Rhinen og ser bl.a. Burg Nassau og den tyske forfatter August Friedrich Ferdinand von Kotzebue's hus.

August Friedrich Ferdinand von Kotzebue (1761-1819)

Kotzebues Tod (Zeitgenössischer kolorierter Kupferstich)

Kotzebues gravsten på Mannheimer Hauptfriedhof

Bad Schwalbach, 1655

Fra Nassau går turen Bad Schwalbach.

21.5.: Nassau - Bad Schwalbach
22.5.: Burg Hohenstein - Burg Adolfseck

Adolfseck

De er på en udflugt til Adolfseck. Meget passende fortæller Ingemann Schmidt en spøgelseshistorie.

23.5.: Rauenthal - Schlangenbad – Neudorf – Schjerstein - Wiesbaden

Wiesbaden De Merian Hassiae, 1655

Wiesbaden, Burg Sonnenberg, Tombleson

Schlangenbad Byvåben

23.5.: Digt med førstelinie: ’Snart er Valfarten endt iblandt de herlige Borge’

- med en længere Tillægsbemærkning om bl.a. kurbadet Schlangenbad,

deres fodrejse, og om billedgalleriet i Darmstadt.

25.5.: Wiesbaden – Hattersheim - Frankfurt
26.5.: Frankfurt - Darmstadt

Darmstadt – Auszug aus der Topographia Hassiae von Matthäus Merian 1655

- her er rejsefællerne kun et par dage.

Darmstadt, 1816 - Ingemann og Schmidt var her et par år senere.

Darmstadtmadonna, set af Ingemann & Schmidt 26.5.1818.

Darmstadt omkr. 1900 - Slotspladsen foran Ducal Palace

27.5.: Darmstadt - Heidelberg

På vejen fra Darmstadt til Heidelberg besøger rejsefællerne bl.a. slottet Auerbach

29.5.: Heidelberg - Riesenstein - Heidelberg

Heidelberger Schloß, malet af Carl Philipp Fohr (1795-1818), 1815

Rejsefællerne indlogeres i Badische Hof -

- og de spadserer senere en tur til Neckarbroen

Heidelberger Schloß, malet af Carl Rottmann (1797-1850), 1815.

Heidelberg Schloß

De opholder sig i alt 11 dage i Heidelberg.

Ingemanns 29-års fødselsdag fejres 28. maj af gratulanter, og selskabet besøger Heidelberger Schloß. H.I, s. 89f.

Digt: Heidelberg. Førstelinie: Fører til Himlen du os, du frugttræblomstrende Bjergvei! jf. Reiselyren, 1820, s. 98ff.

Heidelberg - Neckarbroen

31.5.: Heidelberg – Ketsch – Heidelberg

Den tyske digter Johann Heinrich Voss (Voß) (1751-1826)

Ingemann og Schmidt besøger ham 1.6. i hans logi i Heidelberg. H.I, s. 90f.

Ingemann havde tidligere stiftet bekendtskab med Voss' skrifter- jf. Ingemanns digt Rosen (efter Voß)

med førstelinien ’Med Purpurdragt i Lundens Fred’, er trykt i Digte af B. S. Ingemann. Første Deel. 1811, s. 16.

Voss' søn, den tyske filolog og transløtør Johann Heinrich Voss (Voß) (1770-1822)

indfinder sig også.

1.6.: Heidelberg – Mannheim

Senere samme dag tager de til Mannheim.

Mannheim Schloss, Universitaet Ehrenhof

Digt: Manheim. Førstelinie: Snorretbyggede Stad, du brostenprydede Schakbræt, jf. Reiselyren, 1820, s. 108f.

2.5.: Mannheim – Worms – Mannheim

Digtet Worms, jf. Reiselyren, 1820, s. 110-111.

Worms 1655

Luther-Monumentet i Worms & Wormser-Dom

3.6.: Mannheim - Heidelberg
4.6.: Heidelberg - Mannheim - Heidelberg
5.6.: Heidelberg – Neckarsteinach - Dilsberg – Heidelberg

Heldagsudflugt til bl.a. Neckarsteinach, med Mittelburg & Vorderburg

6.6.: Heidelberg – Neckar – Heidelberg. Heidelberg – Rohrbach – Wiesloch - Bruchsal

Ingemann besøger den katolske kirke Liebe Frau i Bruchsal



7.6.: Bruchsal – Durlach - Karlsruhe

Derfra går det videre til Karlsruhe - Durlach Karlsburg

Digtene Carlsruhe & Stuttgart (1. side), jf. Reiselyren, 1820, s. 112-113.

Slottet Solitude - Stuttgart

8.6.: Karlsruhe - Durlach – Pforzheim - Stuttgart

Stuttgart 1650. Kobberstik af Merian

Ingemann og den tyske digter Friedrich von Matthisson (1761-1831)

- som Schmidt beskriver som ’’en blid, venlig Mand med fromme Øjne’’- opsøger hinanden i Stuttgart.

Ingemann havde tidligere stiftet bekendtskab med Matthissons skrifter, jf. Ingemanns digt Sang fra det Fjerne (efter Matthison)

- med førstelinien ’Naar Aftnens sidste Straale blinker’- trykt i Digte af B. S. Ingemann. Anden Deel. 1812, s. 46.

Sammen opsøger Ingemann og Matthison den tyske forfatterinde, Therese Huber, f. Heyne (1764-1829). H.I, s. 92f.

11.6.: Stuttgart - Freudenstadt
12.6.: Freudenstadt - Frankrig - Strassbourg

Ingemann og Schmidt rejser ind i Frankrig 12.6. og når Strasbourg ca. 20.30:

Strasbourg - kort fra 1572 - Civitates Orbis Terrarum.

Rigt udsmykket hus i Strassbourg

Første side af digtet Strasborg, med førstelinien: ’’Nærved studser jeg nu og Kæmpetaarnet beundrer’’ (hvilket man forstår), jf. Reiselyren, 1820, s. 117.

- og et træsnit af Domkirken (med "Kæmpetaarnet") i Strassburg.

Den mægtige katedral i Strasbourg, som Ingemann falder i svime over.

16.6.: Strassbourg - Nancy

18.6.: Nancy – Toul – Foug - Saint-Aubin-sur-Aire - Ligny-en-Barrois - Saint-Dizier

Via Nancy - (her Porte de la Craffe)

- og Meaux (her kathedralen St. Étienne)

19.6.: Saint-Dizier - Châlons-en-Champagne - Epernay - Dormans - Meaux
20.6.: Meaux - Paris

Paris (her Schedelsche Weltchronik, 1493).

Første side af digtet Paris, jf. Reiselyren, 1820, s. 121.

Digtet er på i alt syv sider.

Rejsefællerne opholder sig i Paris og omegn i næsten én måned - og ser stort set alle seværdigheder.

Herunder ses fire billeder af Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853), som opholdt sig i Paris 1810-13:

Ved Molières gravmæle i Jardin Elysée des Petits Augustins, Paris 10. juni 1811.

Seinebroen ved Neuilly, Paris 13. maj 1812.

Ved Descartes og Condes gravmæler i Jardin Elysée des Petits Augustins, Paris 1811.

Ved kirken Saint-Martin i Montmorency, nord for Paris 10. juli 1812.

29.6.: Paris - Pont de Jena – Sevrès– Meudon – Bellevue - Mont de Calvari – Versailles - Saint Cloud

Notre Dame

Notre Dame - Messe & Alter

Slottet Fontainebleau

I Paris opsøger Ingemann og Schmidt bl.a. den franske præst Jean Monod (1765-1836)

og hans hustru, danske Louise Philipine M., f. de Coninck (1775-1851)

5.7.: Paris - Saint-Denis - Montmorency (Paris) - Paris
15.-16.7.: Paris - Charenton - Grosbois –Guignes – Mormans – Nangie - la Maison - Troyes

Franz Joseph Gall (1758-1828).

Ingemann er til forelæsning hos denne tyske læge, frenologiens grundlægger.

Frenologi er læren om forbindelsen mellem kraniets ydre form og menneskets karakteregenskaber. I vore dage opfattes denne lære som forældet.

Slottet Versailles, 1783

Ingemann og orientalisten Povel Lemming (1792-1819)

besøger katakomberne i Paris (Schmidt er ikke med).

Første side af digtet Geoffroi Rudel, jf. Reiselyren, 1820, s. 131.

Digtet er på i alt tretten sider.

Tre billeder af den franske troubadour Geoffroi Rudel (eller Jaufré Rudel) (o.1100-o.1147).

De to sidste billeder skildrer Rudels død i armene på Hodierna.

I Paris mødtes Ingemann (og Schmidt) med flere spændende mennesker;

- her er et lille udvalg af dem:

Ludvig August Rothe (1795-1879)

Rothe blev senere Ingemanns kollega ved Sorø Akademi.

Josef Nicolai Benjamin Abrahamson (1789-1847)

Abrahamson kendte den rejse Ingemann og Schmidt skulle ud på.

To billeder af Malthe Conrad Bruun (1775-1826)

- den landsforviste dansker, bosat i Paris fra år 1800.

To billeder af Peter Andreas Heiberg (1758-1841)

- den anden landsforviste dansker i Paris.

To billeder af Tønnes Christian Bruun de Neergaard (1776-1824)

- godsejeren og oversætteren, der levede sine sidste år i Paris.

To billeder af Anton Frederik Tscherning (1795-1874)

- deltog i fornøjeligt samvær.

På vejen fra Paris til Basel (Schweiz) passerer rejsefællerne bl.a.:

Troyes

- og Langres...

- som efter sigende er Frankrigs højeste punkt.

17.7.: Troyes - Bar sur Aube - Chaumont - Langres
18.7.: Langres - Vesoul
19.7.: Vesoul – Lure - Ronchamp - Belfort
20.7.: Belfort - Mulhouse (Frankrig) - Basel (Schweiz)

Første side af digtet Basel, jf. Reiselyren, 1820, s. 144.

Basel 1493 - Schedelschen Weltchronik

I Basel møder de bl.a.:

Fire billeder af den abdicerede (fra 1809) svenske konge Gustav IV Adolf (1778-1837),

der lever et borgerligt liv, kalder sig Gustafson og ser ’’udfejet og forvirret ud’’.

Basel - Spalentor

Basel

Basel - a Holbein-kút

24.7.: Basel – Arlesheim – Dornach – Pfeffingen - Angenstein Slot – Basel
25.7.: Basel – Rothhaus - Liestal - Lausen – Sissach – Buckten - Homburg - Leufelfingen - Hauenstein - Trimbach - Olten - Starrkirch – Gretzenbach - Schönenwerd - Aurau - Rupperswil - Wildegg - Schinznach

I Basel møder rejsefællerne også den hollandske statsvidenskabsmand,
universitetssekretær Jan Ackersdijk (1790-1861) fra Utrecht

- og den schweiziske professor i veltalenhed Daniel Bernoulli (1751-1834),

som kan vejlede dem om deres snarlige rejse gennem Schweiz.

- og sammen foretager de alle en udflugt til området syd for Basel - til bl.a.:

Arlesheim Domplatz

- og Arlesheim Pratteln Schloss (Schloß)

- og videre til Angenstein Schloss (Schloß)

- hvor de møder ejeren, den tyske diplomat, kunstkender- og samler
Georg August Christian Kestner (1777-1853) (og den øvrige familie).

Dagen efter kører de til Schinznach.

De ser Habsburg

- og Habsburg Schloss(Schloß)

- og kører videre til Schaffhausen

Schaffhausen - her Haus zum Ritter

Første side af digtet Schafhausen, jf. Reiselyren, 1820, s. 157.

Man ser Frederik Schmidts navn i noten.

- og til det mægtige Rhinfald, som gør stort indtryk.

Første side af digtet Forstenelsen (ved Rhinfaldet), jf. Reiselyren, 1820, s. 151.

26.7.:
Schinznach – Brugg - Königsfelden - Rein – Würenlingen - Tegerfehlen(?)
– Döttingen - Klingnau - Koblenz - Waldshut-Tiengen(?) - Wutach-Aae -
Dörfer(?) – Lauchingen – Geisslingen - Drudingen(?) - Gioltaarchet(?) -
Neunkirch - Neuhausen - Schaffhausen

Første side af digtet Den blinde Brud paa Fjeldet (et Sandsagn fra Tellemarken), jf. Reiselyren, 1820, s. 159.

28.7.: Schaffhausen – Eglisau - Zürich

Zürich - med de fire store kirker og Albis i baggrunden.

Digtet Udvandring (fra Zürick), jf. Reiselyren, 1820, s. 169.

Zürich - 3d vue - satellitfoto, set fra nord.

I Zürich møder de bl.a. enken efter den schweiziske digter og maler,

Salomon Gessner (1730-1788), Judith G., f. Heidegger (1736-1818). H.I, s. 102.

Begge malerier er malet af Anton Graff (1736-1813), 1765 el. 1766.

Zürich - 1576

I Zürich får Ingemann og Schmidt besøg af den schweiziske læge og naturforsker Johann Gottfried Ebel (1764-1830),

som også er forfatter til rejsebeskrivelser- og denne vejleder dem i deres videre schweizerfærd.

Zürich - Münsterbrücke

Første side af digtet De trende Teller, jf. Reiselyren, 1820, s. 177.

Frihedsforbundet Rütlischwur, 1291, repræsenteret ved de tre hovedmænd

- Wilhelm Tell, Werner Stauffacher og Walter Fürst

- jf. Ingemanns digt De trende Teller herover.

31.7.: Zürich – Küsnacht – Wädenswill – Ufenau - Rapperswill – Pfäffikon – Etzel - Einsiedeln

Sidste del af digtet De trende Teller, se herover. Vedrører øen Ufenau, se digtet herunder.

Ufenau Ø i Zürichsee

Første side af digtet Ufnau, jf. Reiselyren, 1820, s. 180.

Førstelinie: Hvo nævner os den Riddersmand.

Ufenau Kirke og nævnte Riddersmand er Ulrich von Hutten (1488-1523)

- sidstnævnte er et træsnit af Erhard Schön (1491-1542), ca. 1522.

Digtet Liden Harpepiges Klage, jf. Reiselyren, 1820, s. 184-185.

Ingemann nævner i sine Samlede Skrifter den lille sweizerpige, som året før (1817)

havde mistet otte søskende i en hungersnød og som nu drog rundt for at ernære sig med sin harpe.

- Digtet har været trykt utallige gange i forskellige tidsskrifter og sangbøger.

1.8.: Einsiedeln - Frauenkloster Au – Alpthal - Haggen - Müthen – Schwyz – Schwyz – Schwanau – Lauerz - Goldau

Einsiedeln Riedlandschaft

Digtet Nedgang i Alpedalen (fra Maria Einsideln), jf. Reiselyren, 1820, s. 192-193.

Ifølge Ingemanns Samlede Skrifter foretog de denne vandring 1. august 1818.

Einsiedeln Kloster

Frauenkloster Au (sydvest for Einsiedeln)

Alpthal vom Mythen gesehen im Vordergrund Brunni

- i disse skønne omgivelser indtager rejsefællerne en tarvelig frokost.

Goldau - Federzeichnung von Augustin Schmid von Schussenried, 1806.

Udsigt over Goldau

2.8.: Goldau - Rigi

Første side af digtet Lygtemanden, jf. Reiselyren, 1820, s. 215

- Digtet er trykt i litteraturen adskillige gange.

Udsigt fra Rigi over Vierwaldstättersøen

Digt: Morgensang paa Rigi. (d. 3die August 1818). Førstelinie: Hvad vil du, Hjerte! Med al din Lyst? Jf. Ingemanns Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 141ff.


3.8.: Rigi – Weggis – Staffel - Wilhelm Tells Capel – Küssnacht - Luzern

Wilhelm Tells Kapel i nærheden af Küssnacht - Ældre træsnit.

Første side af digtet Tells Minde, jf. Reiselyren, 1820, s. 229.

Wilhelm Tells Kapel, 19. århundrede.

4.8.: Luzern – Winkel - Rotzloch -Drachenloch – Stans – Buochs -
Vierwaldstätter See – Gersau - Brunnen – Rütli – Flüelen - Altdorf

Første side af digtet Vierwaldstädtersøen, jf. Reiselyren, 1820, s. 231.

Luzern - Ansicht der Stadt Luzern von Matthäus Merian aus der Topographia Helvetiae, 1642

Første side af digtet Morgenvandring (fra Lucern), jf. Reiselyren, 1820, s. 239.

Luzern - i Middelalderen

Digtet De trende Gaader, jf. Reiselyren, 1820, s. 252-253.

Rütli

Ifølge note i Ingemanns Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 160 kaldtes dette klippefremspring af almuen for Grütli,

og det var her repræsentanterne for kantonerne Uri, Schwyz og Unterwalden (de tre store Teller) dannede frihedsforbundet Rütlischwur, se ovenfor.

Første side af digtet Rütli, jf. Reiselyren, 1820, s. 254.

Wilhelm Tell & søn. Monument i Altdorf og farveskitse af Ernst Stückelberg (1831-1903), forarbejde til freskomaleri i Wilhelm Tells Kapel.

Altdorf - udsigt mod vest (den vej rejsefællerne begiver sig).

5.8.: Altdorf – Attinghausens – Amsteg – Wassen – Pfaffensprung - Sankt Gotthard Tunellen – Teufelsbrücke - Andermatt

Teufelsbrücke.

I en note i Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 163 nævner Ingemann den fodrejse som han og et større rejseselskab,

bl.a. en fyrstinde af Hohenzollern og hendes to adopterede børn, en aldrendende general og en ung greve, skal ud på, nogle ridende, nogle
gående. Han beskriver den hele karavane som en interessante Dekoration paa de romantiske Bjergstier - og han fortsætter:

Jeg blev ofte tilbage eller gik forud for at komme udaf Scenen og see det maleriske Tog, som med sine mangfoldige Grupperinger over Broerne og ved
de herlige Vandfald gav Landskabet Munterhed og Liv
.

I samme åndedrag nævner han Teufelsbrücke og St. Gotthard.

Teufelsbruecke - St-Gotthard - 1811

Første side af digtet Dagvandring (fra Altdorph til Urserenthal ved St. Gothard), jf. Reiselyren, 1820, s. 260.

Gotthard - efter maleri af Joseph Mallord William Turner (1775-1851), 1802.

Gotthard - Postkutsche in Hospental, 1843.

6.8.: Andermatt - Hospental - Realp – Furka – Rhonegletscheren - Majwand / Majenwand - Grimsel

Digtet Fjeldvandring fra Andermat til Hospitiet paa Grimsel, jf. Reiselyren, 1820, s. 263.

Rhonegletscher, af William Pars (1742-1782), 1770.

Rhonegletscher - i vore dage.

Første side af digtet Iishimlen (ved Rhone-Gletscher), jf. Reiselyren, 1820, s. 264.

View of the hostel on the Grimsel Pas - af Jean-Antoine Linck (1766-1843), u.å.

Første side af digtet Grimsel, jf. Reiselyren, 1820, s. 268.

7.8.: Grimsel – Höllenplatte (P: Haeliplatte?) – Handegg – Guttannen - Haslidalen og Die Aareschlucht - Meiringen

Meiringen

Første side af digtet Skytsaanden, jf. Reiselyren, 1820, s. 271.

I en note i Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 171 skriver Ingemann:

En velgjørende Bjergluftning, som jeg halvt i Drømme tog for Aandepustet
af et levende Væsen, reddede virkelig mit Liv i denne Ørken, ved
pludselig at vække mig, da jeg af Træthed var falden i Blund under en
Klippe, adskilt fra Føreren og det øvrige Selskab, medens de besaae
Rhone=Gletscher fra en anden Side. Et Øiebliks længer Blund vilde paa
dette Sted medført den visse Undergang.

Ingemanns rejsefælle Frederik Schmidt skriver:

"Ingen af os vidste hvor Ingemann
var og vor Raaben var forgiæves’. Senere opdager de ham bag en sten,
’hvor han havde faaet sig en liden Luur".

Schmidt fortsætter:

"’Han var, som han siden fortalte, vakt af en mild Aande eller Aand, just i det
Øjeblik da vi kom, og kunde i manglende Fald let have blevet forladt i
denne livløse Fjeld- og Iis-Ørken".

Grindelwald

9.8.: Meiringen – Scheidegg - Grindelwald

Lauterbrunnen Dal

Matthias Gabriel Lory (1784-1846): Lauterbrunnen

10.8.: Grindelwald - Lauterbrunnen

Schweizisk bjerglandskab - fra Mürren Sefinenthal [Lauterbrunnen],

af Janus la Cour (1837-1909), 1868. Vandfarve på papir, monteret på papir. Bladstørrelse 34 x 43.

11.8.: Lauterbrunnen – Zweilütschinen - Interlaken – Unterseen - Thuner See – Thun - Bern

Thunersøen

Thunersøen - Matthias Gabriel Lory (1784-1846): Schadau in Thun
I en note i Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 181f. skriver Ingemann, at alperejsen til fods endte ved Thunersøen (som de sejler på), og at rejsen til Bern foregår til vogns.

Bern ca. 1638 - Merian-Stik

Bern - Das Münster. Aquatinta von Gabriel Lory (Vater) fra slutningen af det 18. århundrede. H.I, s. 108.

Bern am Aare

Matthias Gabriel Lory (1784-1846): House of peasants in the vicinity of Bern

14.8.: Bern – Bethlehem bei Bern - Cappeln? – Allenlüften - Gümmenen – Murten – Faoug - Avenches (Tacitus venticum) - Dörfer Dompierre – Corselle – Petterlingen / Payerne

Payerne Abteikirche, 11.århundrede

15.8.: Payerne – Bouley - Marnand - Henniez - Moudon (Milden, Minidunum) – Croisettes – Lausanne - Ouchy – Bellevue - Lausanne

Lausanne, ca. 1900

16.8.: Lausanne – Préverenges - Morges - Rolle – Nyon – Coppet – Versoix – Genthod – Sécheron – Genf / Geneve

Digtet Lausanne, Genf og dens Omegn

- trykt i Samlede Skrifter, 4. afd., 4. bd., 2. udg., 1863, s. 184f.

Geneve - L'Escalade celebrating the defeat of the surprise attack by troops sent by Charles Emmanuel I, Duke of Savoy.

Geneve - 1829

18.8.: Geneve (Schweiz) – Bonneville - L’Arve (flod) - Cluses - Magland - Sallanches (Frankrig)

Genfersee - oversigtskort

- og samme - set fra satellit

19.8.: Sallanches – Servoz - L’Arve (flod) - Ouches – Prieuré - Taconay - Bossons Gletscherne ved Mont Blanc - Prieuré?

Henry William Burgess (c.1792-1844) el. (1809-1844)

- og dennes Bridge at Sallanches and the Aiguille de Varens.

Rejsefællerne kører i ’’Charabanc med Muulæsler’’ fra Sallanches.

Mont Blanc - set fra Bonneville / Haute-Savoie- af Joseph Mallord William Turner (1775-1851), 1803.

Mont Blanc - Aiguille du Midi

21.8.: Prieuré? - Taconay – Bossons Gletscherne ved Mont Blanc - Servoz – Bonneville - Geneve

I Geneve træffer rejsefællerne den schweizisk forfatter Karl Viktor von Bonstetten (1745-1832)

- og den danske diplomat Christian Frederik Zeuthen (1794-1850).

24.8.: Geneve - Thonon-les-Bains - Evianles les Bains - Tour Ronde - Thollon-les-Mémises, Meillerie – Ami Popelus - Saint-Gingolph

Langs sydsiden af Genfersee ses den rejserute refsefællerne tilbagelægger 24.8.:

Geneve, Thonon les Bains, Evian les Bains & St. Gingolph. Desuden ses deres videre færd i sydøstlig retning mod Simplon / Simplonpasset (nederst th. i billedet).

- og her et billede af det nuværende Thonon les Bains og Mont Blanc i baggrunden.

Bestemmelstedet den pågældende dag: Port de Saint Gingolph, gammelt postkort af firmaet Charnaux Frères & Cie.

Samme sted. Maleri af Adam Wolfgang Toepffer (1766-1847).

25.8.: Saint-Gingolph – Monthey - Saint-Maurice - Martigny

Alperne ved Martigny

26.8.: Martigny – Sion - Sierre - Tourment (= Tourtemagne / Turtmann?)
27.8.: Tourment? - Viège (P: Visp) og til Brig (P: Bezirk) – Simplon (Simplonpasset)

Simplonpasset, af Matthias Gabriel Lory (1784-1846), jf. Frederic Schoberl: Picturesque Tour from Geneva to Milan, by Way of the Simplon. London R. Ackermann, 1820.

I en note i Samlede Skrifter skriver Ingemann, at de valgte Veien over det paa store maleriske Udsigter saa uendelig rige Simplon.

Simplon - Det gamle Hospice- hvor rejsefællerne overnatter.

Første side af Ingemanns digt Veturinfart. [Fra Genf over Simplon til Milano.] Sidst i August 1818, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 5.

Italien - Satellitfoto, marts 2003.

Rejseselskabet består bl.a. af den danske major Harald Rothe (1781-1848), en aldrende italiensk Professor Zotti og en engelsk Miss Farhill med Kammerjomfru.

28.8.: Simplon (Schweiz) - Iselle (Italien) - Domodossola - Ornavasso - Feriolo - Baveno

Baveno - Il battistero

Strækningen mellem Simplon og Baveno er på mindst 60 km., hvilken rejsefællerne har tilbagelagt den pågældende dag, kørende og gående

29.8.: Baveno - Isola Madre og Isola Bella (i søen Lago Maggiore) - Sesto Calende? - Cassino

De sejler på Lago Maggiore -

- til øerne Isola Madre

- og Isola Bella. Maleri af Matthias Gabriel Lory (1784-1846), 1819.

- og samme - i nutidsperspektiv.

30.8.: Cassino - Milano

Milano Duomo - Domkirken i Milano - 1856 eller 1865.

Ingemanns digt Domkirken i Milano, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 12I.

Samlede Skrifter med tilføjelsen: Sidst i August 1818.

I en note i Samlede Skrifter skriver Ingemann bl.a.:

Hvad der mest forbausede mig i Milano var den store, gothiske Domkirke; det var den største, jeg havde seet: Strasborger=Münster og Notre=Dame=Kirken i Paris er ikke nær saa store og imponerende; næst St. Peders=Kirken i Rom er den ogsaa den største i Italien... Naar man træder ind i denne Kirke, behøver man ikke være Katholik for at føle trang til at knæle: Indtrykket af Storheden og Høitideligheden er overvældende.

Ifølge Ingemann har Napoléon Bonaparte (1769-1821) ladet en stor del af de ca. 10.000 billedstøtter på Domkirken i Milano opføre.

Milano - Duomo Battistero

Milano - Duomo Interno

Milano - Vetrata del Duomo

Rejsefællerne opholder sig ca. en uge i Milano og får rig lejlighed til at bese den historiske stads mange seværdigheder.

Milano - Leonardo da Vinci (1452-1519): Den sidste Nadver, 1495-1498. Fresco i Santa Maria delle Grazie Kirke.

Milano - i det 17. århundrede.

En af de første dage de opholder sig i Milano er de i teatret Piazza della Scala, hvor de ser:

Torvaldo e Dorliska (1815) i tre akter- her i opsætning fra 2006.

- af Gioacchino Rossini (1792-1868).

Giuseppe Pietro Bagetti (1764-1831): Napoleone entra a Milano il 15 maggio 1796


De boginteresserede rejsefæller besøger også Biblioteca Ambrosiana i Milano, jf. Ingemanns note herunder.

I en note i Samlede Skrifter skriver Ingemann bl.a.:

Af det meget Skjønne og Interessante, jeg saae i Milano, vil jeg her blandt Andet erindre Mosaikfabrikken... Guido Renis berømte Ecce homo, hvortil jeg havde seet Originalen i Paris, saae jeg her i Mosaik næsten ligesaa skjøn, som Originalen... I det Ambrosianske Bibliothek findes flere fortrinlige Malerier af Lucas af Leyden og Giulio Romano. Raphaels store udførte Tegning til hans "Skolen i Athen" bevares ogsaa her. Blandt Manuscripterne forevistes en Virgil med Anmærkninger, skrevne af Petrarca... I Palazzo di Brera findes en udmærket Samling af gamle italienske Mestere. Det deiligste Jesusbarn, jeg har seet, findes der i en hellig Familie af Pompeo Battoni, og en Hagar af Guercino da Gento, som vist Ingen kan see længe paa uden dybt at bevæges... I Lechis Palads findes to Magdaleneraf Titian, ... og, som Contrast dertil, et lille uskyldigt Madonnahoved af Raphael, som bliver skjønnere og skjønnere jo længere man seer derpaa.

Efter denne note findes digtet Englefaldet, som til dels har relation til noten.

Nogle billeder i relation til Ingemanns note:

Guido Reni (1575-1642): Ecce Homo. Mosaik. 37 x 46 cm. Nyere ramme.

Guido Reni (1575-1642): Selvportræt c. 1602.

Roma Giulio (1499-1546): Selvportræt.

Albrecht Dürer (1471-1528): Lucas van Leyden (1494-1533).

Sanzio da Urbino Raphael (1483-1520) - Skolen i Athen, 1510‑11.

Sanzio da Urbino Raphael (1483-1520): Madonna

Måske det, som Ingemann nævner som: et lille uskyldigt Madonnahoved af Raphael, som bliver skjønnere og skjønnere jo længere man seer derpaa.

Sanzio da Urbino Raphael (1483-1520): Selvportræt, formentlig fra teenageårene.

Palazzo di Brera

Dette mesterværk af Raphael: Sposaliz o della Vergine, 1504, må Ingemann & Co. utvivlsomt have set i Palazzo di Brera.

Virgil (Publius Vergilius Maro) (70 f.Kr. - 19 f.Kr.)

Francesco Petrarca (1304-1374)

Pompeo Girolamo Batoni (1708-1787): Selvportræt.

Pompeo Girolamo Batoni (1708-1787): Den hellige Familie - Capitoline Museums, Rom.

Sidstnævnte er ikke det Ingemann nævner som Det deiligste Jesusbarn og en hellig Familie, men ”dejligt” er det da.

Guercino: Abraham casting out Hagar and Ishmael.

Guercino (Giovanni Francesco Barbieri) (1591-1666): Selvportræt.

Titian Vecelli el. Tiziano Vecellio (1488/90-1556): Selvportræt 1562.

Titian Vecelli el. Tiziano Vecellio (1488/90-1556): Maria Magdalene 1560.

Første del af Ingemanns digt Sidste Aften i Milano, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 20.

Hollænderen Jan Ackersdijk (1790-1861)

Sidste dag i Milano afholder Harald Rothe (1781-1848) (som har været med på rejsen et stykke tid)

et afskedstraktement for de rejsende. Jan Ackersdijk, som de havde truffet i Basel, er også med.

6.9.: Milano - Marignano (P: Melegnano?) – Lambro (flod) - Lodi - Casalpusterlengo – Piacenza (ved Pofloden)

Via bl.a.:

Lodi - her Piazza della Vittoria

- krydsende Lambro-floden

- og Casalpusterlengo - her Chiesa di San Salvario

- når de Piacenza - her Palazzo Comunale eller Palazzo Gotico (ældre maleri)

7.9.: Piacenza - Fiorenzuola d’Arda - Flaminia (P: Flaminio) - St. Donino (P: San Donnino?) - Castelguelfo - Taro (udtørret flod) - Parma

Dagen efter rejser de til Parma (ca. 50 km. fra Piacenza). Undervejs må de ’atter’ må købe sig fra Douane-Røvere.

Parma - i det 16. århundrede

Første side af Ingemanns digt Parma, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 25.

Affresco del Correggio della cupola del Duomo

Ingemann skriver i de første to linier af digtet Parma (se ovenfor):

Her seer jeg førstegang i Farveglød Correggio, din Genius sig boltre.

Parma - Duomo e Battistero- kirken, i hvilken Correggio "boltrer" sig.

Kunstneren Antonio Allegri da Correggio (1489-1534)

- Statue, reist i Parma 1870.

Portræt - After a head by himself in the Cathedral of Parma.

8.9.: Parma – St. Ilaro - Reggio nell’Emilia - Rubiera - Modena

På vejen til Modena aflægger rejsefællerne bl.a. Reggio et kort besøg:

Reggio nell’Emilia - Oratorio del Cristo (a destra)

Den italienske poet Ludovico Ariosto (1474–1533) fødtes her.

Første side af Ingemanns digt Reggio, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 27.

9.9.: Modena - Castelfranco Emilia - Bologna

Ingemann og Frederik Schmidt opholder sig en enkelt dag i Modena, men når dog at gøre en lille ekskursion:

Modena - Piazza Grande

Katedralen i Modena

Modena - Affresco trecentesco di Tommaso da Modena in Sant'Agostino.

I Bologna opholder rejsefællerne sig også kun en dags tid, men når dog at få set nogle af byens mange seværdigheder

- og Ingemann vandrer en aftentur sammen med de øvrige ’’Reisekammerater’’.

Første side af Ingemanns digt Bologna, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 29.

Ingemann holder sig ikke tilbage:

I Mørke igaar vi Modena har seet,

Idag var vi alt ved Pavens Gebeet.

Med Protestanter man der ei spøger,

Som i Landet indføre kjætterske Bøger...

Bologna - San Petronio Piazza Maggiore.

10.9.: Bologna - Apenninerne (bjergkæde) - Loiano - Pietramala
11.9.: Pietramala – Fontebouna – Florenz / Firenze


På vej til Firenze krydser rejsefællerne den 1200 km. lange bjergkæde Apenninerne:

Apenninerne - Øverst tv. de schweiziske alper, som rejsefællerne krydsede tidligere.

Set fra landjorden tager Apenniner sig betagende ud, her Estensione della foresta verso.

Floden Arno gennemskærer Firenze

- og her indlogerer rejsefællerne sig i Den blanke Løve.

12.9.: Firenze - Pisa - Livorno

I Firenze opholder de sig kun kort, men vender tilbage efter at have været i Pisa og Livorno.

Pisa - Duomo Sunset

To gamle billeder fra Pisa

Ingemanns digt Livorno, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 33. I Samlede Skrifter med datoen 14.9.1818.

I Livorno træffer de flere skandinaver, bl.a. en kontorbetjent Stuwitz fra Helsingør, en norsk grosserer, Gerhard Stub, og den danske søkaptajn Martinus Christian Klauman (1784-1837);

ingen fotos af disse haves.

Livorno - Palazzo del Governatore (prima del 1840) e Palazzo della Dogana.

Livorno - Piazza Grande nel XIX secolo.

Domkirken i Livorno

Frederik Schmidt kalder domkirken i Livorno for ’’Kirken, som er en stor Sahl uden Pillere’’.

18.9.: Livorno - Firenze

I Firenze opholder rejsefællerne sig denne gang i ca. et par uger.


Første side af Ingemanns digt Florenz, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 39.

3.10.: Firenze - Incisa in Val d’Arno - Figline Valdarno - San Giovanni Valdarno - Levane

4.10.: Levane – Arezzo - Valdichiana (slette)- Camucia

5.10.: Camucia - Lago Trasimeno – Torricella - Perugia

6.10.: Perugia – Foligno - Spoleto

7.10.: Spoleto – Somma (bjerg) - Terni

8.10.: Terni - Narni - Otricoli - Civita Castellana

9.10.: Civita Castellana - Rignano - Castel nuovo - Malborghetto - Ponte Molle (bro over floden Tiberen) - Porta del Popolo (byport) - Rom

9.10.1818-25.2.1819: Ophold i Rom og dens omegn

1819


25.2.: Rejse fra Rom til Neapel indledes

Rom – Albanersøen - Arricia - Nemi - Velletri

26.2.: Velletri – Astura - Tres Tabernæ – Sermoneta - Torre di 3 Ponti – Fico – Messo - Ponte Maggiore – Terracina

27.2.: Terracina - Fondi – Itri – Gaeta

28.2.: Gaeta - Castel Volturno - S. Agata - Capua

1.3.: Capua – Aversa - Strada di Toledo - Neapel

4.3.: Neapel – Portici – Atrio de’ Cavalli - Vesuv – Portici - Neapel

9.3.: Neapel – Portici – Resina - Torre del Greco - Anunziata – Pompei – Neapel

11.3.: Neapel – Pozzuoli – Bajæ - Scuola di Vergilio – Nisida - Capo di Miseno - Procida – Ischia – Epomeo - Monte S. Nicolo – Ischia

12.3.: Ischia - Vivara – Procida - Capo di Miseno – Bauli - Mare morto - campi Elisi Nisida – Baiæ - Lago di Fusaro - Cumæ fordums Amfiteater - Neros Bade - Lucriner-Søen - Averner-Søen - Sybillegrotten - Apollotempel – Pozzuoli

13.3.: Pozzuoli – Solfatara - Lago d’Agnano - Posilyp-Hulen - Vergils Grav – Neapel

18.3.: Neapel – Portici – Resina - Torre del Greco – Scafati - Nocerra - S. Lucie - Cava - Salerno

19.3.: Salerno – Vigner – Vincenza – Evoli - Paestum - Salerno

20.3.: Salerno - Amalfi - Sorrento – Capri – Neapel

29.3.: Neapel - Rom

25.6.? Rom mod Firenze

Juni: Cisanello

Juni/Juli: Firenze - Appenninerne - Bologna - Padua - Venedig

15.7.: Triest

Juli: Wien

August?/September/Oktober: Berlin + Dresden + Hamburg

24.11.: Danmark

Digt: Gjenhilsen til Fædrelandet (November, 1819). H.I, s. 155.

2.12.: Stor fest på Hotel du Nord i København i anledning af Ingemanns hjemkomst. H.I, s. 155f.