Tilbage
	OM FORFATTERSKABET: ”Litteraturens land er en åndelig fristat, som hverken ved af konger eller kronprinser, men hvor enhver genius kun kan være størst i sin egen individuelle verden”.
				TIL H.C.ANDERSEN: ”Nej, tro mig kære ven! Det guddommelige og det evig sande i menneskenaturen, i menneskeånden, i dens liv og historie, er poesiens evig friske og uudtømmelige kilde”.
	”Hvad jeg kalder romantik er sjælen i enhver tids poesi”.
				”I eventyret, i spøgelsesverdenen, i de østerlandske digtninge, i alt det magiske og sælsomme, i hele den forunderlige sagnverden og den såkaldte folkelige overtros foragtede sfære finder jeg en uendelig rigdom af poesi. Jeg finder ofte mere sandhed og visdom i et ammestueeventyr end i de skarpsindigste filosofiske systemer”.
	”Kunne det lykkes vor forstand at bortforklare virkeligheden og den store poesi, der lever i alle nationers almuesagn om synlige vink fra tilværelsens usynlige egne, så ville dog bestandig en dybere fornuft redde det skønne og store deri ved fantasiens uskyldige barnehånd”.
				INGEMANN OM SIG SELV: ”Tilværelsens betydning, ikke blot for det enkelte menneske, men for hele menneskeheden med alle dens bortgangne og tilkommende slægtled, blev ham dog med tiden i al spredt og ubevidst higen den højeste livsopgave. Spørgsmålet om den evige verdensplan selv”.
	”Jordelivet er en første begyndelse af det liv, der først gennem alle tilværelsens stadier skal udvikles i sin helhed. Det mindste liv forholder sig til helheden som dråben til verdenshavet - solens billede er i dugdråben og i havet”.
				OM FOLKEÅNDEN: ”Danmarks dybe fald og genrejsning, folkeåndens død og opstandelse ved de døde forfædre og heltes tilbagevenden, således som dette mytiske drama gentager sig i ethvert folks historie... Og selv i de tilsyneladende ytringer af en næsten dæmonisk ånds forbindelse og et vanvittigt idéfjendskab på historiens skueplads, mener jeg vi må søge og finde i det humanitetens fællesskab, der sammenknytter slægten til een oprindelig stamme, hvoraf ingen gren er helt løsreven eller hjemfalden til dæmonerne. Ingen folkeånd er helt forkastelig”.
	”Sekterisk ukærlighed og sygelig hængehovedvæsen er mig lige så modbydeligt som den forstandshovmodige rationalisme, men al åndelig intolerance, den være religiøs eller videnskabelig, er mig forhadt”.